Pressemeddelelse -

Nu kan du søge med emojis på Krak

Mennesket har altid anvendt billeder og symboler til at vise følelser, drømme og behov. Nu er symbolerne blevet søgbare, efter at Krak har gjort det muligt at søge med hjælp fra de emojis, du finder på din smartphone. Der er flere hundrede tilgængelige emojis på iOS- og Android-telefoner, og Krak har indtil videre gjort ca. 250 af dem søgbare i sin app. Så næste gang du har lyst til en Margherita, kan du nøjes med at ”skrive” pizza-emojien i app’ens søgefelt for at finde det nærmeste pizzeria. Og hvis du savner at få gjort en emoji søgbar, kan du skrive til Krak på Facebook eller Twitter – så kan det være, at den dukker op i næste opdatering.

”Emojis er blevet en naturlig del af vores måde at udtrykke os på, og vi tænkte, at det ville være sjovt at lege lidt med dem på Krak. Hvem ved, måske bliver det sådan, at alle søger i fremtiden, fordi vi dropper de mere besværlige formuleringer med bogstaver? Under alle omstændigheder giver søgbare emojis vores brugere nye muligheder for at udforske deres lokalområde på en sjov og kreativ måde,” siger Mattias Wedar, chef for User & Customer Experience i Eniro, der står bag Krak, som er Danmarks største lokale søgetjeneste.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • krak
  • søgetjeneste
  • app
  • smartphone
  • emojis
  • lokal søgning
  • mattias wedar

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.000 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Ca. 88% af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 230 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968