Pressemeddelelse -

Nu kan du tjekke matrikelgrænsen på Krak

Kommende husejere får nu en hjælpende hånd fra Krak, der har lagt matrikelkort over hele Danmark ud på Krak.dk. Her kan du hurtigt zoome ind på matrikelgrænserne for dit måske nye hjem - eller se nærmere på dine naboers grunde, hvis du blot er nysgerrig på nabolaget. Matrikelkortene bliver præsenteret oven på Kraks luftfotos, så det også er muligt at se, hvor fx bygninger er placeret.

”Du kan have behov for at tjekke matrikelgrænsen ved eksempelvis huskøb. Som potentiel husejer vil du gerne have overblik over, hvor grunden går til, og hvordan den ligger i forhold til naboerne. At opfylde de behov falder fint i tråd med vores ambition om at have Danmarks bedste kort, og derfor har vi gjort matrikelkortene gratis tilgængelige på Krak.dk,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag Krak, som er Danmarks største lokale søgetjeneste.

Krak understreger dog, at matrikelkortene ikke kan bruges til at afgøre eventuelle tvister mellem naboer omkring skellet mellem grunde.

”De offentlige matrikelkort er kun vejledende, når det gælder skellenes placering. Hvis du har brug for at kende skellets helt præcise placering, skal du have fat i de såkaldte måleblade, og det er de praktiserende landinspektører, som i sidste ende fastslår, hvad der er ejendomsretligt gældende. I sådan en situation kan du eventuelt søge efter en landinspektør på Krak,” siger Kristoffer Apollo.

Matrikeldataene er hentet i Geodatastyrelsens matrikelregister.

Sådan gør du

  • Gå ind på http://map.krak.dk, og søg efter den adresse, du gerne vil tjekke
  • Vælg ’Matrikler’ i menuen i højre side af kortet
  • Brug zoomtasterne i bunden af skærmen til at zoome ind og ud
  • Du kan få flere data (matrikelnummer og areal) ved at klikke på den enkelte matrikel

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • krak
  • søgetjeneste
  • matrikelkort
  • matrikelgrænser
  • kristoffer apollo
  • lokal søgning
  • matrikeldata

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.900 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro på www.enirogroup.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968