Pressemeddelelse -

Små virksomheder bliver klemt af store konkurrenter

Små og mellemstore virksomheder bliver ofte fremhævet som nøglen til vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Men mange af de små danske virksomheder kæmper med at holde trit i konkurrencen med de store aktører på markedet. Det viser en ny stor rundspørge, som Eniro Danmark står bag.

Eniro har spurgt lederne af over 600 små og mellemstore danske virksomheder, hvad de ser som barrierer for fremtidig vækst, og her svarer mere end hver fjerde, at konkurrencen fra store aktører på markedet er den største hæmsko for vækst. Samtidig peger hver sjette på, at manglende kendskab blandt potentielle kunder er en vækststopper.

Unikt potentiale hos små virksomheder

Men de små danske virksomheder kan både fange nye kunder og hamle op med de store konkurrenter på markedet, hvis de griber deres markedsføring rigtigt an. Det mener Stefan Kercza, administrerende direktør i Eniro Danmark, som bl.a. står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak.

”De små og mellemstore virksomheder har som udgangspunkt stærke forcer i deres lokale forankring og deres tætte forhold til kunderne. Ofte er de små drevet af en helt særlig idé eller en unik service, og vi ved fra tidligere undersøgelser, at de danske forbrugere foretrækker at handle med de små virksomheder. Udnytter de deres lokale styrke, kan de små virksomheder tage kampen op med de store konkurrenter på markedet,” siger Stefan Kercza.

Fang lokale kunder digitalt

Der er dog markante forskelle på, hvad virksomheder i de enkelte brancher oplever som de største vækstbarrierer, viser Eniros undersøgelse. For byggeri- og håndværksvirksomheder er manglende betalingsvillighed hos kunderne den største barriere, mens de små og mellemstore industrivirksomheder peger på lønniveauet som den største barriere. Blandt detailhandlende er manglende kendskab blandt potentielle kunder den største vækstbarriere.

Men både når det gælder om at udnytte den lokale styrke og om at skaffe et større kendskab hos sin målgruppe, er lokal digital markedsføring vejen frem, understreger Stefan Kercza.

”Med digital markedsføring kan man målrette, segmentere og gøre sig søgbar for lige præcis den lokale målgruppe, man har i sigte. De senere års udvikling med bl.a. smartphones, tablets og sociale medier giver de små virksomheder, som typisk ikke har alverdens penge til markedsføring, et væld af muligheder for at sikre, at de bliver fundet af potentielle kunder,” siger han.

Fakta

• Den største vækstbarriere for de danske små og mellemstore virksomheder er konkurrence fra store aktører på markedet. Det svarer 27 pct. af de adspurgte små og mellemstore virksomheder.
• Samtidig peger hver femte på det danske skatte- og afgiftssystem og manglende betalingsvillighed blandt forbrugerne som vækstbarrierer.
• Hver sjette af de små og mellemstore virksomheder svarer, at de er hæmmede af manglende kendskab blandt potentielle kunder.

Om analysen
Eniros analyse er baseret på webinterview blandt 606 små og mellemstore virksomheder i en række brancher via Userneeds’ lederpanel. Analysen er indsamlet med henblik på at opnå en repræsentativ fordeling på landsdel og branche.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • vækst
  • krak
  • stefan kercza
  • eniro
  • søgetjeneste
  • konkurrence

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 3.000 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. Mere end 80 procent af Eniro-gruppens omsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968