Pressemeddelelse -

Søgetendens: Danskerne ledte efter uddannelsessteder

Børnefamilier over hele landet vendte i august tilbage til arbejdet og skolen, og de mange unge, der ikke kom ind på drømmeuddannelsen, måtte se sig om efter alternativer. Det afspejles også i listen over de mest trendende søgeord på Krak i august, hvor søgninger efter ’uddannelsessteder’, ’HTX’ og ’friskoler’ lå i top 10.

”Danskernes søgninger på Krak afspejler generelt sæson og tendens, og august er ingen undtagelse. Mange starter i skole eller på studie efter sommerferien og har i den forbindelse brug for adresse eller yderligere information om uddannelsesstedet. Samtidig har de mange unge, der ikke kom ind på den søgte uddannelse, måttet se sig om efter alternativer i deres lokalområde,siger Allan Jakobsen, der er administrerende direktør hos Eniro Danmark, som bl.a. står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak.

Vandaerobic og indretningsarkitekter
Ud over søgninger efter uddannelsessteder, hittede også ’vandaerobic’, som flere aftenskoler tilbyder, samt ’indretningsarkitekter’, hvilket kan tyde på, at husprojekter også fyldte en del i den forgangne måned.

Krak, top 10 trendende søgninger, august 2015

  1. Uddannelsessteder
  2. Fjerkræavl
  3. Kulturhus
  4. Indretningsarkitekter
  5. Vandaerobic
  6. Statsautoriseret revisor
  7. Kommunal tandpleje
  8. Friskoler
  9. Tandpleje
  10. HTX

*Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • søgetjeneste
  • søgetendens
  • krak
  • uddannelsessteder
  • lokal søgning
  • allan jakobsen

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.100 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Over 90 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 260 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968