Skip to main content

Søgetendens: Indretning, konfirmation og blodprøver kom på danskernes dagsorden i januar

Pressemeddelelse   •   Feb 03, 2016 07:00 CET

Med jul og nytår vel overstået vendte danskerne tilbage til at planlægge forbedringer af hjemmet og fester. Det viser den seneste søgestatistik fra Krak, hvor møbelfabrikker var det mest trendende søgeord i januar. Antallet af søgninger på møbelfabrikker blev femdoblet i forhold til december, og ord som arkitekt og gulvfirmaer steg også markant i popularitet. Samtidig genoptog mange danske familier konfirmationsforberedelserne, for både konfirmationskjoler og gallakjoler var også på listen over månedens mest trendende søgeord.

”Mange kender nok det med, at der går jul i den i december, så al energien bliver brugt på højtider og familiebesøg. Efter nytår bliver det hverdag, og så vender danskerne tilbage til forårets projekter. Vi så allerede i oktober, at man begyndte at søge efter konfirmationskjoler, og nu kommer der så en anden bølge for dem, der ikke fik fundet den perfekte kjole i efteråret. Tilsvarende registrerede vi i november en stærk stigning i søgninger efter byggefirmaer, og danskerne har tydeligvis igen fundet bygge- og indretningsprojekterne frem fra skuffen, da vi kom ind i 2016,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak.

Nedlagt laboratorium fik mange søgninger
Nytåret indvarslede også en ændring i det københavnske sundhedsvæsen, hvor Region Hovedstaden nedlagde sit Elektive Laboratorium, der tidligere stod for at analysere tre fjerdedele af blodprøverne i hovedstadsregionen. Ændringen skabte tilsyneladende forvirring over, hvor man nu kan få taget prøver, for månedens næstmest trendende søgning var på laboratoriets tidligere navn, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. Krak-brugerne søgte desuden flittigt på ordet laboratorium i flere københavnske forstæder – formentlig efter at være blevet oplyst, om at blodprøver nu kan tages på alle regionens laboratorier.

Krak, top 10 trendende søgninger, januar 2016

  1. Møbelfabrikker
  2. Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium
  3. Murerfirmaer
  4. Laboratorium
  5. Fakta
  6. Konfirmationskjoler
  7. Arkitekt
  8. HTX
  9. Gulvfirmaer
  10. Gallakjoler

*Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.000 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Ca. 88% af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 230 ansatte.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar