Pressemeddelelse -

Søgetendens: Pelse, snerydning og mere julefrokost

Temperaturen falder, og vintertiden gør sit indtog. Det er med andre ord skiftedag for de danske garderober. Det varme vintertøj findes frem fra skabe og kældre, og boligen gøres måske klar til vinteren, og det kan aflæses i Kraks søgestatistik for oktober:

”Vores søgninger giver en indikation på, hvad der sker, når vi nærmer os vinteren, og oktober er i det perspektiv en meget ”normal” overgangsmåned, hvor vi kan se, at danskerne gør sig klar til koldere tider,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, som står bag Krak, og uddyber:

”Eksempelvis indikerer en voldsom stigning i søgninger på buntmagere og snerydning netop dette, mens søgninger på skøjtehaller tyder på, at skøjtesæsonen er ved at gå i gang.”

Mere julefrokost og masser af konfirmationskjoler
I top 10 over de mest trendende søgninger figurerer også konfirmationskjoler og to gange julefrokoster. Dermed fortsætter planlægningen af julefrokoster fra september, mens næste års konfirmander allerede er gået i planlægningsmode.

”Konfirmationskjoler begynder typisk at trende på denne årstid, og vi ser altså igen i går, at pigerne allerede i oktober gør sig mange tanker om den store dag næste forår. Mens det sidste år var den femtemest trendende kategori i oktober, er den helt oppe på en andenplads i år,” afslutter Kristoffer Apollo.

Krap, top 10 trendende søgninger, oktober 2016

  1. Totalentreprise
  2. Konfirmationskjoler
  3. Uddannelsessteder
  4. Snerydning
  5. Julefrokoster mad ud af huset
  6. Belysning
  7. Arkitektfirmaer
  8. Skøjtehaller
  9. Julefrokoster
  10. Buntmagere

* Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • søgetendens
  • konfirmation
  • pelse
  • søgetjeneste
  • krak
  • lokal søgning
  • snerydning

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.700 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro på www.enirogroup.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968