Pressemeddelelse -

Søgetendens: Skybrud, tandpleje og studiestart

Den sidste officielle sommermåned hører til blandt de travleste perioder for uddannelser. På alt fra folkeskoler til ungdoms- og voksenuddannelser starter nye elever og studerende, og det kan også ses i den seneste søgestatistik fra Krak, der er den største lokale søgetjeneste i Danmark. I august var det blandt andet ord som ’VUC’, ’specialskoler’, ’skoletandpleje’ og ’sprogskole’, der slog igennem i de danske søgefelter.

”Vores søgninger giver i de fleste tilfælde et billede af, hvad der sker i vores omverden, og august er heller ikke en undtagelse. Søgninger forbundet med skole- og studiestart dominerer statistikken over de mest trendende søgeord,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, som står bag Krak.

10 skybrud på 20 timer
Det var dog ikke kun skole- og studiestart, der optog danskerne i august. Noget tyder på, at det kraftige regnvejr, der angreb Danmark de sidste dag af juli, muligvis har resulteret i vandskader hos nogle uheldige boligejere:

”Ifølge DMI blev Danmark ramt af ikke mindre end 10 skybrud på 20 timer mellem den 29. og 30. juli, og det kan være de ærgerlige resultater af dette, der medvirker til, at ”VVS” og ”Gulvservice” begge ender i top tre over de mest trendende søgninger på Krak i august,” slutter Kristoffer Apollo.

Krak, top 10 trendende søgninger, august 2016

  1. VVS
  2. Uno-X
  3. Gulvservice
  4. Renseanlæg
  5. Skoletandpleje
  6. Kommunal tandpleje
  7. Rideklubber
  8. VUC
  9. Specialskoler
  10. Sprogskole

* Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Emner

  • Tjenester, konsulent, service

Kategorier

  • lokal søgning
  • krak
  • søgetjeneste
  • søgetendenser
  • eniro

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.900 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro på www.enirogroup.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968