Pressemeddelelse -

Svenske Adfenix vandt Eniro Tech Challenge

I samarbejde med den globale talentspejder Sqore lancerede Eniro-koncernen i april innovationskonkurrencen Eniro Tech Challenge. Gennem konkurrencen ville Eniro finde nye innovationer og erfarne entreprenører at samarbejde med omkring udviklingen af Eniros tjenester, som i Danmark bl.a. omfatter Krak og De Gule Sider. Forbilledet var det vellykkede projekt omkring Eniros navigations-apps (bl.a. Krak Navigation og DGS GPS), hvor Eniro arbejdede sammen med portugisiske nDrive og på ca. tre måneder lancerede sine gratis GPS-apps, som også fungerer online.

”Eniro Tech Challenge er et vigtigt projekt for os, som understreger Eniros nye strategiske retning,” siger Mattias Wedar, koncerndirektør for User and Customer Experience, og fortsætter: ”Vi tror ikke på at gøre alt selv, men vil hellere indbyde drevne og dygtige entreprenører og via partnerskaber hurtigt komme ud på markedet med spændende løsninger til brugere og kunder.”

Fredag den 11. september løb finalen i Eniro Tech Challenge af stabelen på Eniros hovedkontor i Stockholm.

”Vi lavede vores egen fortolkning af det kendte BBC-program Dragons’ Den og inviterede de fire finalister ind på kontoret,” siger Mattias Wedar: ”Vinderen blev svenske Adfenix fra Göteborg. Adfenix er en virksomhed, som analyserer trafikken på hjemmesider og mere specifikt studerer brugernes adfærd. Med denne viden kan man derefter tilbyde målrettede annonceløsninger på sociale medier.”

”Det har været fantastisk at deltage i Eniro Tech Challenge, og nu indleder vi et spændende samarbejde med en interessant virksomhed som Eniro,” siger André Hegge, adm. direktør for Adfenix.

”Vi er allerede i gang med at diskutere, hvordan vi kan skabe værdi for begge virksomheder, ganske simpelt en win-win. Det har været en meget inspirerende og engagerende rejse at se entreprenører fra hele verden komme med ideer, se de fire finalister på vores kontor og nu gennemføre et projekt sammen med Adfenix,” afslutter Mattias Wedar.

Fakta om Eniro Tech Challenge

  • Konkurrencen har haft 3.000 besøgende fra fire kontinenter
  • De fire finalister kom fra Sverige (to stk.), Frankrig og Storbritannien

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • eniro
  • eniro tech challenge
  • adfenix
  • innovation
  • mattias wedar
  • andre hegge

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.100 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Over 90 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 260 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968