Skip to main content

En hånd til skibet, en hånd til dig selv

Pressemeddelelse   •   Jan 29, 2016 13:49 CET

Gammelt råd på nye tasker: ESVAGTs søfolk har fået en skuldertaske til at bære småting ombord på skibet, så de altid har en hånd fri til skibet. Taskerne er påtrykt det gode, gamle råd: ’En hånd til skibet, en hånd til dig selv’.

Klassisk sømandstip genopfriskes for at reducere småskader.

Der er formaninger og gode råd, som bliver sagt så ofte, at man helt glemmer at lytte til, hvad de faktisk betyder.

’Kør forsigtigt’, sagde mor, inden man cyklede i skole… og alligevel cyklede man kort efter om kap eller uden hænder på styret.

Søfartens ’kør forsigtigt’ er den velkendte sætning: ’En hånd til skibet, en hånd til dig selv’. Nu slår ESVAGT et slag for at få genopfrisket værdien i de vise ord: Søfolkene har fået udleveret en skuldertaske, hvor den gode regel er trykt på flappen.

- Når vi kommer til skade, så er det sjældent ved de store, risikobetonede operationer, siger Jesper Møhring Madsen, HSEQ Manager i ESVAGT:

- Det er i den daglige færden, vi får skader: Når vi prøver at balancere kaffekop og pc, eller når vi glemmer at tage højde for, at blæsevejret gør en normalt sikker vej usikker, siger han.

Skuldertasken skal både løse et konkret problem – put pc’en i tasken, så har du en hånd til kaffekoppen og en hånd til skibet – og minde om, at sikkerhed er noget, vi hele tiden skal være opmærksom på, siger Jesper Møhring Madsen:

- Sikkerhed er en ferskvare, som konstant skal genopfriskes, pointerer han.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.