Gå til indhold
ESVAGT har udviklet det SOV-servicekoncept, som har sat standarden for effektiv drift af offshore vindparker. Nu implementerer ESVAGT simulationsprogrammet MAINTSYS for yderligere at optimere SOV-konceptet.
ESVAGT har udviklet det SOV-servicekoncept, som har sat standarden for effektiv drift af offshore vindparker. Nu implementerer ESVAGT simulationsprogrammet MAINTSYS for yderligere at optimere SOV-konceptet.

Pressemeddelelse -

ESVAGT bruger O&M simulationsprogram fra Shoreline til at optimere SOV-løsninger

En optimeret drift af eksisterende parker og mere præcis beregning af nye projekter er baggrunden for, at ESVAGT nu implementerer simulationsprogrammet MAINTSYS O&M fra norske Shoreline.

ESVAGT har udviklet det SOV-koncept til servicering af havmølleparker, som har sat standarden for effektiv drift af far-offshore vindparker. Nu styrker branchens mest erfarne operatør sit SOV-koncept med simulatoren MAINTSYS fra Shoreline, som vil bidrage til mere præcise beregninger på driften af havmølleparker.

”Vi arbejder konstant med at optimere og udvikle vores koncept, så vi sikrer vores kunder en effektiv og lønsom drift. Simulationsprogrammet vil gøre os endnu bedre til det”, siger Ole Ditlev Nielsen, Business Development Manager i ESVAGT.

Data fra simulationsprogrammet gør det muligt at vælge den bedste løsning til løbende drift og vedligehold af offshore turbiner. Med udgangspunkt i disse data kan udnyttelsen af ESVAGT’s SOV som moderskib, til indkvartering af teknikere, værksted, reservedelslager, administration og dataovervågning tilpasses og optimeres til en enkelt eller flere vindparker.

Beregninger og fakta fra simulationsprogrammet indgår i dialogen med kunderne og kan belyse, hvilken O&M løsning, der giver kunden den optimale kombination af oppetid og kosteffektiv drift: Service Operation Vessel med Walk-to-work gangvej og/eller Safe Transfer Boats, transfer af teknikere fra land med CTV, helikopter, etc.

Ud over at optimere på eksisterende løsninger kan simulatoren bidrage til at kvalificere valget af ESVAGT’s SOV-løsninger på fremtidige projekter.

”Vi får mulighed for at sætte beregninger og fakta bag, når vi byder på serviceopgaver – både i eksisterende parker og i nye projekter: Det kan være stand alone-løsninger, kombinationer med andre parker, klyngekoncepter og meget andet. SOV-konceptet kan anvendes til mange løsninger, og simulationen bidrager til at dokumentere det”, siger Ole Ditlev Nielsen.

Besøg os på Offshore Wind Energy 2017 og aftal en demonstration.

For yderligere information kontakt venligst:

ESVAGT, Ole Ditlev Nielsen, odn@esvagt.com, +45 20 44 11 16

Shoreline, Michael Bjerrum, bjerrum@shoreline.no, +45 60 30 37 77

Emner

Kategorier


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder.. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum