Gå til indhold
Med ‘Esvagt Dana’ tilbyder ESVAGT en nybygget SOV, som er uhyre omstillingsparat og i stand til at løse en bred vifte af opgaver.
Med ‘Esvagt Dana’ tilbyder ESVAGT en nybygget SOV, som er uhyre omstillingsparat og i stand til at løse en bred vifte af opgaver.

Pressemeddelelse -

ESVAGT øger tilstedeværelsen på dynamisk offshore vindmarked

Med nybygningen ‘Esvagt Dana’ går ESVAGT målrettet efter det dynamiske marked for SOV-skibe.

Da ‘Esvagt Dana’ i midten af februar indledte en kontrakt med Vattenfall på Horns Rev III havmøllepark, var det en atypisk kort Service Operation Vessel (SOV)-kontrakt.

Alle ESVAGTs øvrige SOV’er, som aktuelt servicerer havmølleparker i Nordsøen og Østersøen, er bygget til langtidskontrakter og låst til at løse en konkret serviceopgave i et bestemt område.

‘Esvagt Dana’ bryder det mønster:

“Udbuddet af SOV-skibe, som er tilgængelige på korte kontrakter, er meget begrænset“, siger Ib Hansen, Head of Commercial i ESVAGT:

“Vi ser et potentiale i at udbyde et SOV med ESVAGT’s kompetencer og koncept på området i et mere dynamisk marked”, vurderer han.

Hurtigt og effektiv

Med ‘Esvagt Dana’ tilbyder ESVAGT en nybygget SOV, som er uhyre omstillingsparat og i stand til at løse en bred vifte af opgaver. 'Esvagt Dana’ har Walk-to-Work gangvejssystem, bådoverførsel med ESVAGT’s STB12-transferbåd og en centralt placeret kran – alt sammen elementer, som allerede har medført gode operationserfaringer:

"Vattenfall og besætningen fortjener anerkendelse for at udnytte skibets mange muligheder til at drive en sikker og effektiv operation, hvor man virkelig får noget arbejde fra hånden”, siger Ib Hansen:

"Skibet har en centralt placeret kran, som kan operere til begge sider, og gangvejssystemet kan ligeledes gå både til styrbord og bagbord. Det rummer potentialet til langt hurtige anløb og effektivisering af både overførsler af gods og personel uden at kompromittere sikkerheden. Det potentiale har kunde og besætning forstået at realisere”, tilføjer Ib Hansen.

Gode forhold ombord

En medvirkende faktor til den effektive operation er en øget anvendelse af STB12. Både til gængse overførsler og til de transfers, hvor gangvejssystemet ikke er muligt.

“Hvis der eksempelvis er tåget vejr, hvor vi ikke kan komme tæt på turbinen med skibet, eller hvis vi på grund af arbejdet på møllen ikke kan komme til med Walk-to-Work-konceptet, så har STB12’eren klaret opgaven. Det har bidraget til at gøre hele operationen særdeles effektiv”, siger Ib Hansen.

Skibet præsterer også fremragende uden for arbejdstid. Indkvarteringen ombord afføder ifølge kaptajn Viggo Hvidberg god respons, ikke mindst gør ‘Esvagt Dana’s 76 enkeltkabiner skibet i stand til at have endog rigtig mange teknikere og specialister godt indlogeret:

“Hverdagen fungerer upåklageligt. Vi får meget ros for indkvarteringen med enkeltkamre og eget bad og toilet til alle. For dem, der har prøvet dele-indkvartering med hot bunks-skift, er det et betydeligt plus. Ikke mindst når vejret driller så meget, at man ikke kan arbejde på møllerne”, siger Viggo Hvidberg.

Emner

Kategorier


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum