Gå til indhold
Ny formand: ’Det ser lovende ud for ESVAGT’

Pressemeddelelse -

Ny formand: ’Det ser lovende ud for ESVAGT’

Rederiets nye ejere har valgt en formand med et særdeles solidt kendskab til rederiet – nemlig ESVAGTs tidligere bestyrelsesformand Jesper T. Lok.

Med ejerskiftet fra A.P. Møller - Mærsk og ESE-Holding A/S til AMP Capital og 3i Infrastructure følger også et skifte på formandsposten i ESVAGT, hvor Jesper T. Lok har afløst Trond Ø. Westlie.

Det bliver en erfaren formand med solid erfaring fra branchen generelt og ESVAGT i særdeleshed, som nu tager formandsposten. Jesper T. Lok var frem til 2012 formand for ESVAGTs bestyrelse.

Vi har spurgt formanden om forventningen til det nye hverv:

Du var formand for bestyrelsen i ESVAGT i en tid, hvor rederiet udviklede sig meget kraftigt. Bør ESVAGT i dag have det samme vækstfokus, rederiet havde dengang?

- ESVAGT har altid evnet på en af samme tid at have fokus på drift og vækst. Det skal vi fortsætte, for det sikrer, at vi opretholder den høje kvalitet kunderne forventer af os samtidigt med, at vi leder efter udviklingsmuligheder.

Offshore-markedet er under stort pres aktuelt. Hvad rummer det af risici og muligheder for ESVAGT?

- Verdensøkonomien og råvarepriser påvirker alle og også ESVAGT. Vores forretning har tidligere vist sig at være mere robust end offshore-markederne generelt. Men krisen er dyb og omfattende, så det ville være naivt at tro, at vi kan undgå at blive berørt. Derfor forbereder vi os også denne gang ud fra parolen "hope for the best but prepare for the worst".

Ejerkredsen er en anden end første gang, du var formand. Fra lokalt og nationalt til internationalt. Giver det andre muligheder – rummer det andre krav?

- Vores nye ejere har købt virksomheden fordi den har særlige kompetencer, stærke positioner og mulighed for vækst. Så vi jagter samme plan som hidtil. Alle ejere har deres unikke tilgang. Lunten kan være mere eller mindre kort og så videre, men planen er, som jeg ser det, den samme som sidst.

Siden din første tid i rederiet er ESVAGT gået ind i offshore vind. Hvad tænker du om det marked?

- ESVAGT var med fra start også i den udvikling og har gjort det rigtig godt. Vi har den rigtige kunderække og de rigtige koncepter. Der er grund til at tro, at fokus på vigtigheden af vedvarende energi kun vil tiltage, også selvom verdensøkonomien viser svagere tegn. Så det ser lovende ud for ESVAGT.

Blå bog:

Jesper T. Lok er shippinguddannet i A.P. Møller og har desuden en MBA fra Nova University i Tokyo og supplerende uddannelser fra blandt andet IMD, Harvard og Columbia.

Han har en 25 år lang karriere i Mærsk-gruppen bag sig, og blev i sin egenskab af administrerende direktør for rederiet Svitzer, som er en del af A.P. Møller-Mærsk Gruppen, formand for ESVAGT. Det var han frem til 2012, hvor han blev administrerende direktør i DSB. Han har desuden været CEO i Falck Emergency.

Jesper T. Lok er gift med Trine og far til fem børn.

 

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum