Gå til indhold
Kaptajnens udsigt fra broen på et ESVAGT SOV (Service Operation Vessel)
Kaptajnens udsigt fra broen på et ESVAGT SOV (Service Operation Vessel)

Pressemeddelelse -

"Vi skriver manualen til SOV-arbejde"

Det første år med SOV-operationer har været godt og lærerigt. Erfaringer med STB indarbejdes i kommende designs.

Det første års erfaringer med SOV’erne ’Esvagt Froude’ og ’Esvagt Faraday’ kan opsummeres i ét ord: Succes.

Skibene, som servicerer Siemens Wind Powers havmølleparker Baltic II (’Esvagt Froude’) og Butendiek (’Esvagt Faraday’), er de første skibe bygget efter det SOV-koncept, ESVAGT har udviklet.

- Vi har ramt rigtigt, konstaterer Ole Ditlev Nielsen, Chief Commercial & Safety Officer i ESVAGT:

- Skibene har den fleksibilitet i dagligdagen, vi sigtede efter, og løsningerne med walk-to-work-koncept og STB-overførsler fungerer optimalt, siger han.

SOV’erne er både en nyudviklet skibstype og et nyt servicekoncept. Begge dele har stået sin prøve.

- Der har været meget læring det første år, og vi skriver hele tiden et nyt kapitel i manualen til SOV-arbejde. Men grundlæggende har vi gennem det første års dokumenterede brug kunnet konstatere, at ideen holder – vores koncept virker, som vi håbede, siger Ole Ditlev Nielsen.

Øger effektivitet

En vigtig del af ESVAGTs koncept var introduktionen af Safe Transfer Boats (STB12), som benyttes til at supplere walk-to-work-konceptet og til at hente forsyninger. STB12 er et klassegodkendt Crew Transfer Vessel og ligeledes nydesignet til SOV-konceptet:

- Rent operationelt tilfører STB12 en masse frihed og effektivitet. Moderskibet har fri til at passe sit arbejde i parken, når STB12 tager opgaverne med at sejle til land. Samtidig er STB12 anvendelig til overførsler til havmøllerne, hvilket gør simultanoperationer muligt. Det øger effektiviteten betragteligt, siger Ole Ditlev Nielsen.

Også som koncept har SOV og STB12 vist sig at være en rigtig god løsning. Driften er effektiv – eksempelvis har man præsteret 52 mølleoperationer på blot 13 timer ved brug af kran, walk-to-work og bådoverførsler. Et tilsvarende antal operationer ville have taget den dobbelte tid, hvis walk-to-work havde været den eneste anvendte løsning.

- Konceptet lykkes, fordi kunden og besætningen samarbejder rigtig godt og har etableret teams, der udnytter det fulde potentiale til at udføre arbejdet sikkert og effektivt, siger Ole Ditlev Nielsen:

- SOV-konceptet muliggør en anden platform for samarbejde, og den har både besætning og kunden formået at udnytte. Begge parter har valgt at se på løsninger frem for begrænsninger, og det har eksempelvis bidraget til at frigive den tid, vi havde håbet på, siger han.

Lav miljøpåvirkning

Både ’Esvagt Froude’ og ’Esvagt Faraday’ er designet til lavt olieforbrug og NOX-udslip. Det første års drift har vist, at man ligger endnu lavere end det niveau, man havde forventet:

- Designet er en væsentlig del af forklaringen, men den hensigtsmæssige adfærd og gode planlægning spiller bestemt også ind. Vi ville næppe se det samme, lave niveau uden den holdning, som både besætning og kunde udviser. Man husker at planlægge arbejdet og har et operationsmønster, der gør planlægningen muligt. Eksempelvis at man ankrer op i stedet for at bruge DP, når det er muligt, og at mange opgaver løses af STB12. Den holdningsbestemte indvirkning på forbruget betyder rigtig meget, siger Ole Ditlev Nielsen.

Fakta

Per 1. august 2016 havde de to SOV haft 32.000 transfers via walk-to-work. Der har år til dato været godt 5.000 bådtransfers alene fra ’Esvagt Froude’ og ’Esvagt Faraday’.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum