Nyhed -

Med en lille investering kan du sikre din ferie

Finanskrisen raser stadig verden over og mange går og er usikre på deres fremtidige jobsituation, hvilket resulterer i, at man er lidt mere tilbageholdende med at bestille en ferie. Men med en afbestillingsforsikring fra Europæiske kan du trygt investere i en ferie i påsken eller sommerferien, der giver pengene tilbage, hvis du er så uheldig at blive opsagt.

Frygten for en fyreseddel gør mange danskere usikre på deres økonomiske situation. Årets ferie i påsken eller sommerferie planlægges netop nu i mange danske familier, men hos nogle er frygten for arbejdsløshed så stor, at det afholder dem fra at bestille en ferie. Hvordan sikrer man sin investering i ferien i tilfælde af, at man bliver ramt på pengepungen ved en opsigelse?

Bliver man opsagt fra sit job senere end 3 måneder inden afrejse, dækker Europæiskes afbestillingsforsikring, og den rejsende får alle pengene retur for den planlagte rejse. Forsikringen skal blot bestilles og betales ved bestilling af rejsen, dog senest ved betaling af depositum til rejsearrangøren. Forsikringen giver også fuld dækning, hvis man starter nyt job senere end 1 måned inden afrejsen i forbindelse med uventet opsigelse, som betyder, at man ikke har mulighed for at afholde den planlagte ferie som forventet.

Udover sikkerhed ved fyring er den rejsende også dækket ved bl.a. død eller akut sygdom/tilskadekomst hos forsikrede selv, dennes familie eller rejseledsager, brand eller indbrud i egen bolig og skilsmisse.

I krisetider er der større interesse for at forsikre sig mod økonomiske tab, og med en afbestillingsforsikring kan den rejsende få sikkerhed til trods for den usikre situation.  


Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467