Pressemeddelelse -

Europæiske ERV etablerer alarmcentral i Spanien – danskernes foretrukne rejseland

Med ny samarbejdsaftale sikrer Europæiske ERV danske ferierejsende en endnu bedre assistanceservice, hvis uheldet er ude.

I 2016 vil Euro-Centers kontor i Madrid få ansvaret for den daglige håndtering af Europæiske ERVs assistance service.

Aftalen sikrer Europæiske ERV et væsentligt kvalitetsløft, af den måde hvorpå der i dag leveres assistanceydelser, og en samarbejdspartner med mere end 40 års erfaring med at levere skræddersyet assistance til ferie- og forretningsrejsende over hele verden.

Lokal hjælp på stedet - i hele verden

Med 10 servicekontorer fordelt på 6 kontinenter får Europæiske ERV's kunder et af verdens største medicinske netværk af erfarne og dansktalende fagfolk med på rejsen. Det indebærer blandt andet dansktalende personale 24/7 og et beredskab af speciallæger, psykologer og sygeplejersker.

Et naturligt valg

»Euro-Center er et naturligt valg for os. Vi har et indgående kendskab til deres forretning, og alle kontorer har skandinaviske medarbejdere, som taler de lokale sprog og kender sygehusvæsenet og retssystemet på de steder, hvor vores kunder rejser. Med Euro-Center i ryggen bliver vi i stand til at give vores kunder den bedst mulige hjælp 24/7, uanset hvor i verden de befinder sig «, lyder meldingen fra Europæiske ERV's underdirektør Dan Landt.

Fakta om Euro-Center

Euro-Center har siden 1971 hjulpet nødstedte turister, forretningsrejsende og udstationerede gennem deres verdensomspændende netværk af servicekontorer og leverandører, og hos Euro-Centers danske direktør Mads Fischer glæder man sig til at komme i gang med samarbejdet.

»Vi er glade for, at Europæiske ERV har betroet os ansvaret for dette område, og vi vil gå til opgaven med en forvisning om, at vi kan levere markedets bedste og mest omfattende service til alle Europæiske ERV's kunder«.

Læs mere om Euro-Center: https://www.euro-center.com/

Pressekontakt:

Mark Bartram

Marketing & Kommunikation, Europæiske ERV

mba@er.dk/+45 2440 9505

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • europæiske erv
  • europæiske rejseforsikring
  • forsikring
  • rejseforsikring
  • årsrejseforsikring

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, og indgår i ERV Group

Vi har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos os. Denne tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude - uanset hvor i verden du befinder dig.

Om ERV Group

ERV Group har over 40 millioner kunder med rejseforsikring, og har selskaber og salgskontorer i en række lande verden over – bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Rusland, Kina og Italien


Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467