Pressemeddelelse -

Slem overraskelse kan vente skiturister uden forsikring!

Startskuddet til skisæsonen 2011-2012 er lydt, og de første snefnug er allerede dalet på Europas bjergtoppe, som i år forventes besøgt af op mod en kvart million danskere.

Hos mange skiturister ligger det naturlige fokus på at få bestilt den helt rigtige skiferie til det helt rigtige sted, men man må samtidig ikke glemme vigtigheden af at være sikkert dækket ind, når man suser ned af den sorte løjpe. Skiløb stiller store krav til fysikken og kroppen, som ikke altid er forberedt på den belastning, som aktiviteterne i sneen udsætter den for.

Sprængte ledbånd og ødelagte menisker - antallet af skiskader er fortsat stigende

Skønsmæssig kommer op mod hver 10. danske turist til skade på skiferien, og de hyppigste skiskader er typisk knæskader, efterfulgt af skader på ankler, fingre, ryg og skuldre. En skiskade er en kedelig og brat afslutning på en skiferie, og efterspillet kan blive en særdeles bekostelig affære, hvis man ikke har tegnet en rejseforsikring.

Den offentlige sygesikring dækker ikke hjemtransport

Man skal være meget opmærksom på, at den offentlige sygesikring ikke længere dækker hjemtransport til Danmark. Siden d. 1. januar 2008 har danskere uden en rejseforsikring selv skulle betale alle omkostninger til hjemtransport.

Den private rejseforsikring dækker, hvis uheldet er ude

Private Rejseforsikringsselskaber har taget højde for, at sygesikringen ikke dækker hjemtransporten og tilbyder derfor en privat forsikring, der både indeholder assistance til – og dækning af hjemtransporten.

På Europæiske alarmcentral kan assistancekoordinator Theresa Adriansen bekræfte, at det godt kan betale sig at tegne en privat forsikring:

”Det kan ikke anbefales at spare den private rejseforsikring væk, da en hjemtransport på båre i gennemsnit koster 20.000 kr., men sagtens kan blive endnu dyrere - alt afhængig af skadernes omfang.”

Hos Europæiske ERV oplyser man, at udgifter til et ambulancefly hurtigt kan koste over 100.000 kr., og at det derfor er en god ide at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker hjemtransport.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • rejser
  • hjemtransport
  • forsikring
  • europæiske rejseforsikring
  • billig rejseforsikring
  • skiferie
  • skirejser
  • afbestillingsforsikring
  • årsrejseforsikring
  • rejseforsikring

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, og indgår i ERV Group

Vi har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos os. Denne tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude - uanset hvor i verden du befinder dig.

Om ERV Group

ERV Group har over 40 millioner kunder med rejseforsikring, og har selskaber og salgskontorer i en række lande verden over – bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Rusland, Kina og Italien


Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467