Pressemeddelelse -

Direktør fratræder i EWII

Chris Dahlerup fratræder dags dato stillingen som direktør for EWII Energi og EWII Production.

”Vi er i gang med et strategiarbejde, der skal vise retningen for den vej koncernen skal udvikle sig i. Vores strategiarbejde er nu så fremskredet, at det er blevet klart, at vi har behov for en anden profil i spidsen for vores forretninger inden for Energi og Production,” siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør for EWII Koncernen.

Chris Dahlerups ansvarsområder bliver midlertidigt overtaget af interne kræfter, indtil der ligger en ny strategi klar for EWII Koncernen i september måned. Lars Bonderup Bjørn indtræder selv som direktør i EWII Energi og EWII Production.

Chris Dahlerup kom til EWII 1. januar 2014.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • erhverv
  • ledelse
  • kunder
  • ewii
  • privat

EWII er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 525 medarbejdere og omsætter for ca. 1,5 mia. kr. om året.

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555