Pressemeddelelse -

EWII sælger historisk vandværk

Grejsdalens Vandværk blev etableret i 1915, og har gennem over hundrede år været en del af EWII Koncernens historie. I velmagtsdagene i 80erne forsynede vandværket cirka en tredjedel af Vejles borgere med rent, frisk vand.

I 2009 blev værket imidlertid taget ud af brug, og siden da har det ikke været aktivt.

Tirsdag underskrev EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, salgspapirerne og overdrog dermed værket til nye ejere.

”Det er et betydningsfuldt vandværk for os, fordi det var her, hele historien om EWII startede,” siger han, med henvisning til, at der er indvundet vand fra området siden 1867.

”Vi skal ikke bruge det til forsyningsformål mere, så vi sælger det, så det kan få nyt liv. Det er et godt sted, i fantastiske omgivelser, så herfra ønsker vi de nye ejere tillykke og håber, de får masser af glæde af værket,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Vandværket har været drevet af vandforsyningsvirksomheden TREFOR Vand, der er en del af EWII Koncernen. TREFOR Vand driver i dag 10 vandværker i Trekantområdet.

For yderligere information kontakt venligst:

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på 23 23 71 18.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • varme
  • kunder
  • vand
  • infrastruktur
  • trefor
  • privat
  • ewii
  • erhverv
  • el
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555

Relateret materiale