Pressemeddelelse -

TREFOR koncernen sælger ud af porteføljen

TREFOR A/S har indgået aftale med det svenske selskab Nordomatic AB, som er ejet af kapitalfonden Adelis, om salg af datterselskabet dominus A/S.

TREFOR koncernen købte dominus den 1. november 2010, og har således ejet virksomheden de seneste fem år. I den periode har TREFOR sammen med dominus’ daglige ledelse formået at udvikle dominus A/S, så det i dag er den førende CTS virksomhed i Danmark.

"Vi har sammen med selskabets daglige ledelse udviklet dominus fra at være et mellemstort CTS selskab til i dag at være den førende CTS virksomhed i Danmark," siger Knud Steen Larsen, CEO i TREFOR.

dominus A/S har hovedsæde i Herning og har derudover kontorer fem steder i landet. Med det nye ejerskab, der også omfatter dominus’ daglige ledelse, kan virksomheden fortsætte sin udvikling og cementere sin position i markedet.

"dominus fremstår i dag således som et stærkt, professionelt selskab, og vi ønsker Nordomatic tillykke med købet, og ønsker det bedste omkring den videre udvikling af virksomheden," lyder det fra Knud Steen Larsen.

Salgssummen oplyses ikke, men TREFOR sælger med en betydelig fortjeneste. Overtagelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • bæredygtighed
  • trefor
  • topledelse
  • virksomhedssalg
  • klimastyring

TREFOR er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

TREFOR sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer TREFOR el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

TREFOR er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 640 medarbejdere og omsætter for ca. 2,5 mia. kr. om året.

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555