Pressemeddelelse -
Rejsesalget boomer trods mildt forår
Det gode vejr i maj og juni har ikke
dæmpet rejsetrangen blandt danskerne. Efter en træg start er der nu for alvor
gang i salget, og seneste dages rejseudsalg har fået det til at boome. Alene i
juni er der solgt 20 procent flere julirejser i forhold til sidste år, viser
dugfriske tal fra Falk Lauritsen Rejser.
Foråret og sommeren har indtil videre budt på mange gode dage, hvor vejret har inviteret til picnics, barbecue og liggestole i haven. Alligevel har det gode vejr ikke bremset vores lyst til at købe sommerferierejser sydpå, viser salgstal fra Falk Lauritsen Rejser.
Der har i særlig grad været rift om pladserne i juli måned, hvor salget indtil videre ligger 20 procent over i forhold til samme tidspunkt sidste år. De seneste dages rejseudsalg har fået rejsesalget til at boome, og med udsigt til en periode med køligere, typisk dansk sommervejr, forudser Falk Lauritsen Rejser at tendensen vil fortsætte.
Uspecificeret rejse kan blive løsning
”Efter en lidt træg start har interessen for flyrejser sydpå været overvældende
på det seneste. Der har været stærk trafik på hjemmesiden og vores telefoner
har på det nærmeste været rødglødende. Den store efterspørgsel på rejser til
mildere himmelstrøg betyder imidlertid også, at en del danskere ikke kan være
sikre på at få deres ønsker opfyldt i skolernes sommerferie, men må ende med at
tage til takke med en uspecificeret rejse uden navngivet hotel”, fortæller Falk
Lauritsen Rejsers direktør Søren Falk Lauritsen.
Disse rejsemål er der
særlig rift om
Trods godt gang i salget over hele
linjen, skiller nogle destinationer sig særligt positivt ud salgsmæssigt, og
det er især Grækenland,
Tyrkiet og Spanien, der er de mest efterspurgte rejselande netop nu, oplyser
Falk Lauritsen Rejser. De allermest populære rejsemål er Kreta og Alanya med
Mallorca på en tredjeplads.
Flere gode alternativer i juli
”Heldigvis er der
stadig mulighed for at finde rejser til en række spændende destinationer i juli
måned, herunder vores store nyhed Montenegro. Skulle ens favoritdestination
vise sig at være udsolgt i højsommerperioden, kan man også få en snert af
sommeren i august eller september, hvor der vil være mere at vælge imellem”,
forklarer Søren Falk Lauritsen.
For yderligere
informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- grækenland
- sommerferie
- charterrejser
- ferie
- rejser
- falk lauritsen rejser
- kreta
- tyrkiet
- alanya
- spanien
- mallorca
Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.