Pressemeddelelse -

“Det er ikke maskulint at dyrke yoga”

Danskerne vil gerne dyrke yoga. Men selvom yoga er i kraftig vækst—så er det de færreste mænd, der frivilligt stiller sig op på yogamåtten. Nye tal fra Fitness World viser, at kun 12 procent af deltagerne på Fitness Worlds yogahold er mænd. Og dette på trods af, at yogaholdene hos fitnesskæden er i massiv vækst, og at deltagelsen er steget fra 8% i 2013 til hele 13% i 2016. Dette undrer Louise Ager, Holdkonceptansvarlig i Fitness World:

Vi undrer os over, at der ikke er flere mænd, der deltager på vores yogahold. Især eftersom der er så meget fokus på, hvor godt yoga er til skadesforebyggelse, afspænding og som supplement til andre træningsformer”, siger hun og fortsætter med et smil:

Måske handler det om, at mænd ikke synes, det er særligt maskulint at dyrke yoga”.

Og lige præcis det postulat bakkes op af forsker fra Idrættens Analyseinstitut Maja Pilgaard, der forsker i danskerne motions-og idrætsvaner:

Selvom vi er i 2017, så har kvinde-og mandsdomænerne ikke rykket sig særlig meget. Det er stadig kvinderne, der arbejder i omsorgsfag, og som dyrker rytmiske, smidigheds- og ikke-konkurrerende aktiviteter, og mændene, der dyrker styrke, konkurrence samt andre mere ‘power’ orienterende trænings-former. Der er selvfølgelig undtagelser, men det bliver anset som feminint at dyrke yoga”, siger Maja Pilgaard, der fortæller, at der er tale om en særlig dansk tendens.

I LA (USA) er kønsfordelingen meget anderledes end i Danmark, når det gælder yogadyrkelse—der er langt flere mænd, som bruger yogaen som en del af deres træning— blandt andet som skadesforebyggelse på store fodboldhold osv. Mens vi i Danmark er blevet introduceret til yoga som en feminin og blid motionsform, man dyrkede på aftenskolerne i 70’erne (som ovenikøbet også altid har været meget kvindedomineret). Og det er den opfattelse, der stadig hænger ved”, siger Maja Pilgaard.

Også yogainstruktør i Fitness World Marie Meldgaard oplever, at mænd har fordomme om yoga:

Jeg har hørt flere mænd sige, at yoga er “kvindegymnastik” eller, at man “bare ligger og sover/trække vejret”. Jeg oplever, at mange mænd har en opfattelse af, at yoga er spild af tid”, siger hun og fortæller, at når først mænd har deltaget på et yogahold, så bliver de oftest rigtig glade for det—og vigtigst af alt, kommer igen.

“Jeg oplever tit at de mænd, der giver yoga en chance, bliver rigtig glade for det: De finder ud af, at yoga rent faktisk er hård træning på lige fod med alle andre træningsformer, og flere fortæller, at de både kan løfte tungere, løbe længere, ligesom de oplever, at gamle skader også forsvinder”, siger Marie.

Men hvordan får man så omvendt de mange yogafjendske mænd i Danmark? I følge Maja Pilgaard, så vil vi se en fremgang i antallet af mænd, der dyrker yoga, men det vil ikke ske fra den ene dag til den anden:

De ældre generationer har nogle meget etablerede forestillinger om, at yoga er for kvinder, så der er barrieren rigtig stor i forhold til yoga. Forestil dig lige en håndværker sidst i 50’erne, der fortæller på arbejdspladsen, at han er begyndt at gå til yoga! Den går ikke. Men en yngre, moderne mand i storbyen har lettere ved at finde en identitet i yogaverdenen, som passer til hans selvfortælling, og hvor han finder ligesindede. Så det skal nok komme, men som en langsom revolution”, siger Maja Pilgaard afslutningsvis.

Faktaboks: Find din yogaform

I Fitness World kan du dyrke 5 forskellige typer af Body/Mind hold. Blandt andet den helt nye variant: Power Yoga, som har fokus på styrke, udholdenhed og kredsløbstræning. Se her, hvilken form, der passer til dit temperament: https://www.fitnessworld.com/dk/gym-classes/bodymind


Hatha Yoga: På denne time kommer man dybere ind i stillingerne, og der er længere tid til de enkelte stillinger (Varighed 55 eller 85 min).

Flow Yoga: På denne time opnår man et mere intenst flow, der er bl.a. tid til at gennemgå omvendte stillinger så alle kan være med (Varighed 55 eller 85 min).

Power Yoga (starter 9.oktober i Fitness World) Timen er for dig, der gerne vil have en intens og udfordrende time. I Power Yoga er der fokus på styrke, udholdenhed, kredsløbstræning, balancetræning og kropskontrol (Varighed 55 min).

Bodyflow: Bodyflow er en kombination af Yoga, Pilates og Tai Chi, hvor alle kan være med. (Varighed 55 eller 85 min.)

Pilates: I Pilates trænes kroppens kerne – din core, igennem en række dynamiske øvelser, hvor fokus især er lagt på korrekt aktivering af mavemusklerne gennem din vejrtrækning. (Varighed 55 min). 

Related links

Emner

  • Sport

I Fitness World hjælper og inspirerer vi dig til et sundere og mere balanceret liv. Det gør vi ved at give dig adgang til 150 fitnesscentre fordelt over hele landet. Prisen er 259,- om måneden, så alle kan være med. Ved hjælp af trænings- og cardiomaskiner, vægte, redskaber og holdtræning i højeste kvalitet, skaber vi rammerne for et uforpligtende fællesskab, et frirum og åndehul i din hverdag, hvor du og din fysiske og mentale sundhed er i centrum.

Kontakt

Charlotte Nordland

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og PR 50607829