Skip to main content

Vi er vilde med træningsapps

Pressemeddelelse   •   Jan 09, 2018 09:06 CET

Træningsprogram i Fitness Worlds app

Træningsapps er en megatrend, som er kommet for at blive. På iTunes ligger app’en “7 minute Workout Challenge” på en klar 3. plads over mest downloadede betalingsapps i 2017, og udvalget af træningsapps er i kraftig fremgang. Måske ikke så underligt, hvis man spørger Torben Vognsen, gadgetekspert på Go’ Morgen Danmark og chefredaktør på iNPUT Magazine:

Danskerne elsker fitness- apps fordi de, ligesom de fleste apps generelt, er et værktøj. I dette tilfælde kan de hjælpe med at holde gejsten — det er simpelthen motiverende at se, hvor meget man udvikler sig”, siger Torben Vognsen og tilføjer:

Når man har en travl hverdag, er en træningsapp med til at hjælpe en med at huske på træningen, og i mange tilfælde med til at få træningen integreret i hverdagen. De færreste gider bruge mere tid end nødvendigt på træning, omend heller ikke for lidt tid. Med en app ved man præcis, hvornår og hvad man trænede sidst”, siger Torben.

Og lige præcis denne tendens mærker man hos Danmarks største fitnesskæde Fitness World, som netop har tilføjet træningsprogrammer til deres populære app:

Danskerne vil have effektiv træning. Mange mennesker har en rigtig travl hverdag og prioriterer træning, men insisterer til gengæld også på, at træningen er effektiv og ikke spildtid, og det får de blandt andet med vores nye træningsprogrammer på Fitness World app’en”, siger Søren Bitsch, Uddannelses-og Rekrutteringsansvarlig for Personlig Træning i Fitness World.

Han fortæller, at den nye tilføjelse i app’en giver brugerne mulighed for at få struktur på deres træning med gratis træningsprogrammer, som er skabt ud fra den enkelte brugers erfaring og mål med træningen:

Vores nye træningsprogram skal ses som et værktøj til at skabe struktur i din træning. Struktur er noget af det allervigtigste, når det handler om at komme godt i gang med træningen og skabe de bedste resultater. Programmerne varer i 4 uger og er netop udviklet til at udfordre dig med nye og mere krævende øvelser, eftersom din kondition og styrke bliver forbedret”, siger Søren Bitsch. Han fortæller yderligere at det er muligt at få vist videoer af træningsøvelserne igennem app’en:

Ved at følge et af vores træningsprogrammer i app’en, får du en god introduktion til de maskiner og øvelser som programmet indeholder, og selv dem, der ikke har sat foden i et fitnesscenter før, kan hurtigt og nemt komme i gang og starte deres træningsrejse”, siger Søren Bitsch.

Fakta: Apps i tal

197 milliarder downloads—så mange appdownloads skønnes at være fundet sted i 2017*

Appen har 10 års fødselsdag i sommeren 2018*

Health og fitness kategorien ligger på en solid 9. plads over mest populære apps*

Find Fitness Worlds nye træningsprogrammer her: https://www.fitnessworld.com/dk/app

Kilde: statista.com

I Fitness World hjælper og inspirerer vi dig til et sundere og mere balanceret liv. Det gør vi ved at give dig adgang til 158 fitnesscentre fordelt over hele landet. Prisen er 259,- om måneden, så alle kan være med. Ved hjælp af trænings- og cardiomaskiner, vægte, redskaber og holdtræning i højeste kvalitet, skaber vi rammerne for et uforpligtende fællesskab, et frirum og åndehul i din hverdag, hvor du og din fysiske og mentale sundhed er i centrum.

Vedhæftede filer

PDF-dokument