Pressemeddelelse -

Fjällräven Classic Danmark 2014

Svenskerne har haft det i nogle år, og nu får danskerne også muligheden. Vandreturen, Fjällräven Classic, som lanceres til juni 2014. En vandretur på ca. 75 km langs Øhavsstien på Sydfyn.

Enestående naturområder, historiske herregårde og en smuk kyststrækning er blot nogle af de områder deltagerne på Fjällräven Classic Danmark passerer, når starten skydes i gang på vandreturen, som starter på Falsled og slutter ved Valdemar Slot.

Fjällräven Classic Danmark er en vandretur på 3 dage, hvor deltagerne selv bærer deres udstyr; telt, mad, sovepose og andet nødvendigt udstyr. Nætterne tilbringes i telte under sommerhimlen.

Den 75 km lange vandring er en videreførelse af den svenske udgave, Fjällräven Classic, som foregår langs Kungsleden i det nordlige Sverige, hvor turen er på 110 km.

Fjällräven Classic er for alle, og der er ingen vindere, det handler om turen og naturen, så alle der passerer målestregen på Fjällräven Classic modtager en medalje.

FAKTA

Hvor: Sydfyn, Øhavsstien

Hvornår: 12-14 og 13-15. juni 2014

Distance: ca. 75 km

Ledige pladser på turen13-15. juni

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Fjällrävens målsætning er at fremstille produkter, som holder længe, er slidstærke, funktionelle og tidløse, for at vi har så lille en negativ indvirkning på miljøet som muligt. Sådan har vores produktionsfilosofi set ud, siden Fjällräven blev grundlagt i 1960.

Kontakt

Catrine Høy Hansen

Pressekontakt Marketing +45 86 20 20 75

Relaterede events