Skip to main content

Ny energi- og projekt- rådgiver fokuserer på vandbesparelser i boligforeninger

Pressemeddelelse   •   Feb 04, 2019 07:06 CET

Henrik Møller Vinther, ny energi- og projektsrådgiver hos FM Mattsson Mora Group

Henrik Møller Vinther starter i dag som energi- og projektrådgiver hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark, der står bag kendte brands som Damixa, FM Mattsson og Mora Armatur. Henriks fokusområde bliver boligforeninger i Storkøbenhavn og på Sjælland, hvor der ligger et meget stort potentiale for vand og energibesparelser. Desuden skal Henrik også udbrede kendskabet til de danskdesignede og skandinavisk producerede sanitetsprodukter over for arkitekter og rådgivere.

- Det er en stor fornøjelse at byde en så stærk kapacitet som Henrik velkommen i vores danske salgsteam. Henrik har et stort kendskab til branchen og de muligheder, der ligger i at energioptimere og skabe gode, langvarige løsninger i såvel nybyggeri som i renoverings-projekter. Vi glæder os meget til at lade Henriks kompetencer og erfaring på området komme vores kunder til gode, siger salgschef Lars Bang Pedersen, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Ved at fokusere på renoverings- og energioptimeringsprojekter, skal Henrik Vinther sammen med salgsteamets øvrige energirådgivere sørge for, at Damixas, FM Mattssons og Mora Armaturs grønne produkter bliver et naturligt og foretrukket valg for energiansvarlige, rådgivere og arkitekter.

Henrik er et kendt ansigt i branchen, idet han har været med til at starte de danske boligforeningers indkøbsportal Boliglet, som han har drevet de seneste 9 år. Henrik har også tidligere været ansat i FM Mattsson Mora Group – nemlig fra 2006-2009, hvor han senest var ansat som salgschef. Før det var han hos Intra Juvel med fokus på grossister og VVS-installatører.

Henrik får base Brøndby, hvor der både er showroom og undrvisnings-faciliteter, og kommer til at indgå i FM Mattsson Mora Group Danmarks 7 mand store landsdækkende salgsteam.

Henrik er 54 år og bor i Karlslunde.

FM Mattsson Mora Group, der er Nordeuropas ældste armaturproducent, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Produkterne produceres på koncernens to fabrikker i Sverige og i Odense i Danmark, hvor Damixa siden 1932 har udviklet danskdesignede vandhaner. Virksomheden er førende på det danske marked for armaturer og bruseløsninger og har via et dedikeret fokus på energioptimering og grønne løsninger gennemført energitests, der dokumenterer over 30% besparelsespotentiale på såvel vand som energi til varmt vand.
FM Mattsson Mora Group blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i 2017, omsatte i 2017 for over 1,1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.