Skip to main content

Ny fynsk energirådgiver fokuserer på vandbesparelser i byggeriet

Pressemeddelelse   •   Jan 08, 2018 12:22 CET

Johnny N. Andersen, projekt- og energikonsulent hos FM Mattsson Mora Group Danmark

Johnny Nørremand Andersen starter i dag som projekt- og energikonsulent hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark. Som rådgiver indenfor vand og energi for arkitekter, entreprenører og rådgivende ingeniører i primært Jylland og på Fyn får Johnny ansvar for at udbrede kendskabet til de fordele og energibesparelser, der ligger i at sætte ind overfor et stadigt stigende vandforbrug. Det gælder i både den offentlige og private sektor som fx boligforeninger, kommuner og hospitaler mm.

- For mange er energi det samme som elektricitet og varme, men fakta er, at intelligent omgang med vand er en mindst lige så effektiv energibesparelse, som vi skal have bygherrer og teknisk ansvarlige til at være bevidste om. Vi ser et stort potentiale i at have en uddannet energiteknolog til at rådgive kunder specifikt om, hvordan fokus på vand og optimering kan nedbringe forbruget og spare penge, siger CEO Ole Sander, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Ved at fokusere på renoverings- og energioptimeringsprojekter, skal Johnny Nørremand Andersen sammen med det øvrige energiteam sørge for, at Damixas, FM Mattssons og Mora Armaturs grønne produkter bliver et naturligt og foretrukket valg for energiansvarlige, rådgivere og arkitekter. Johnny skal bl.a. stå for energirådgivning og undervisning og være med til at udbrede kendskabet til de særlige teknikker, der kendetegner de dansk og svenskproducerede sanitets-produkter.

Johnny har tidligere været projektleder og energirådgiver i Århus-virksomheden Transition, siden han blev færdig som energiteknolog på Erhvervsakademiet Lillebælt i 2015. Før det arbejdede han som tømrersvend hos Korup Tømrerforretning samt Hans Jørgensen Aps, hvor han også stod i lære.

Johnny får base hos Damixa i Odense og indgår i FM Mattsson Mora Group Danmarks 8 mand store landsdækkende salgsteam.

Johnny er 29 år og bor i Odense.

FM Mattsson Mora Group, der er Nordeuropas ældste armaturproducent, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Produkterne produceres på koncernens to fabrikker i Sverige og i Odense i Danmark, hvor Damixa siden 1932 har udviklet danskdesignede vandhaner. Virksomheden er førende på det danske marked for armaturer og bruseløsninger og har via et dedikeret fokus på energioptimering og grønne løsninger gennemført energitests, der dokumenterer over 30% besparelsespotentiale på såvel vand som energi til varmt vand.
FM Mattsson Mora Group blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i 2017, omsatte i 2016 for over 1,1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar