Skip to main content

Flere vejrbeskyttede objektiver fra Pentax

Pressemeddelelse   •   Nov 07, 2013 09:03 CET

Pentax udvider sin serie af vejrbeskyttede objektiver med en 20-40mm zoom. Det bliver den første zoom, og det første vejrtætnede objektiv, i deres prestige-serie, Limited.

Hurtig og lydløs autofokus, høj optisk kvalitet og en gedigen konstruktion, hvor store dele er lavet i metal, er de typiske kendetegn for Limited-serien.

HD Pentax-DA 20-40mm F/2,8-4 ED Limited DC

Med en brændvidde, som modsvarer 30,5mm – 61,5mm, når det er monteret på et APS-C-kamera, passer objektivet til langt de fleste fotosituationer.

En kamerafatning med historie

Objektivet har Pentax K-fatning, noget som Pentax har holdt fast i siden 1975. Siden introduktionen har man i alt leveret 27 mio. objektiver med denne fatning. Har man en fungerende optik fra forrige århundrede, får man faktisk en moderne funktion som optisk billedstabilisering med den på et nyere Pentax-kamera. Faktum er at de gamle objektiver også kan bruges på Pentax spejlløse kamerae (med adapter).

Billedkvalitet/optisk konstruktion

Objektivet er i store træk lavet af metal, hvilket giver en behagelig fornemmelse og en robust konstruktion. Det er udstyret med Pentax’ specielle HD-coating, en ED-glaslinse og en ”super-low-dispersion”-linse. Dette er med til at give en perfekt skarphed fra kant til kant og holde den kromatiske aberration i skak.

Optikken har også ”Quick Shift Focus”, et system til hurtigt at skifte mellem autofokus og manuelt fokus, samt en indbygget lydløs og hurtig AF-motor.

Objektivet kommer i både sort og sølv.

Tekniske specifikationer

  • Brændvidde:   20-40mm 
  • Lysstyrke:   F/2,8-4 
  • Objektivkonstruktion:  9 linselementer i 8 grupper 
  • Nærgrænse:  0,28 meter 
  • Filterstørrelse:  55mm 
  • Længde:  71mm 
  • Diameter:  68,5mm 
  • Vægt:  283 gram 
  • Blændelameller:  9 stk. 
  • Medfølger:  Modlysblænde

Pris og tilgængelighed

Objektivet kommer på markedet ultimo november til en vejl. udsalgspris på DKK 8.499,-

Endnu et nyt objektiv fra Pentax

Samtidig med lanceringen af det nye Limited-objektiv kommer Pentax også med verdens mindste vidvinkelzoom-objektiv i deres Q-serie. Det har en brændvidde modsvarende 17,5mm – 27mm, når det monteres på det nye Pentax Q7.

Pentax Q 17,5-27mm kommer også på markedet ultimo november til en vejl. udsalgspris på DKK 3.999,-

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Carl Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, B+W, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar