Pressemeddelelse —
ILFORD fotopapir anbefalet af HP og Canon
I forbindelse med lanceringen af nye bredformatprintere i marts i år har Canon og HP opfordret ILFORD til at lave optimerede ICC-profiler for det blandt professionelle fotografer så populære papir, ILFORD GALERIE.
De nye printere er HP Designjet L25500 (42 og 60 tommer, Canon imagePROGRAF iPF8300 (44 tommer), iPF6350 (24 tommer) og iPF6300 (24 tommer).
En ICC-profil er en dataopsætning, som spejler egenskaber hos en given in- eller output-enhed eller farverum efter standarder udarbejdet af International Color Consortium (ICC). Brug af ICC-profiler giver optimal billedkvalitet med mindst muligt forbrug af blæk, hvilket sparer både udskriftstid og penge.
Til Canon-printerne har Canon desuden udviklet et konfigurationsværktøj (Media Configuration Tool) til grundindstillinger og styring af mængden af blæk etc. for tredjepartsmedia.
ILFORD GALERIE-familien er en serie af papir til blækprintere, som giver fantastiske billeder. Dette har på kort tid gjort papiret til det foretrukne valg blandt professionelle fotografer i hele verden.
Tilgængelighed
De nye ICC-profiler kan downloades på ILFORDs hjemmeside www.ilford.com. Der er foretaget optimeringer for følgende GALERIE-produkter: Galerie Graphic Satin Photo RC Paper (200/250 g/m2), Lustre Photo RC Paper (250/270 g/m2), Glossy Portable Display Film (230 g/m2) og Glossy White Film (215 g/m2).
Ilford blev grundlagt i 1879 og er i dag blandt de førende inden for udvikling og produktion af fotomedier til både blækprintere og fotografiske farveprocesser. Siden 2005 har virksomheden været ejet af japanske Oji Paper. Se mere på www.ilford.dk
Emner
- Biograf, film, fotografi
Kategorier
- canon
- icc-profil
- galerie
- ilford
- hp
- papir
- printer
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax, Casio, Kodak og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Tamrac, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.