Pressemeddelelse -

Joby lancerer Gorillapod Video, fleksibelt videokamerastativ til folk på farten

Joby, virksomheden bag det verdensberømte kamerastativ Gorillapod, lancerede et nyt kamerastativ på årets Photokina-messe i Køln: Gorillapod Video højner kvaliteten i dine videoer.

Stativet passer til populære videokameraer som Flip og Kodak PlaySport og kan sættes fast næsten hvor som helst, på dørhåndtag, lygtepæle etc. – you name it!

Hovedet kan indstilles i valgfri vinkel, 360 grader horisontalt med op til 135 graders bøjning. Det er udformet i anodiseret aluminium, et robust letvægtsdesign til fotografer på farten. De bøjelige ben med kugleled giver stabilitet overalt, og superstærke magnetfødder gør det muligt at sætte stativet fast på steder som tidligere var umuligt. En anden smart finesse er den smidige snaplås, som gør det muligt at arbejde frihånds på få sekunder.

Styrken ved Gorillapod Video er muligheden for en kraftig forbedret filmkvalitet uden at skulle slæbe rundt på et stort og tungt traditionelt stativ. Sat lidt på spidsen kan man sige, at der nu endelig er kommet et produkt, som gør det muligt at videofilme i en kvalitet, som man ikke bliver søsyg af at se på.

Gorillapod Video passer til de fleste små videokameraer samt point-&-shoot-kameraer med video. Stativet kan klare op til 325 gram, vejer 79,5 gram og er 18,3 cm højt.

Pris og tilgængelighed
Gorillapod Video har en vejl. udsalgspris på DKK 299,- og forventes at være i handelen medio november.

For yderligere information: Focus Nordic Denmark, tlf.: 44853400, email: info@focusnordic.dk

Joby blev grundlagt i 2005 og ligger i San Francisco, og firmaet er i dag blandt de førende inden for design, udvikling og markedsføring af innovative elektronikprodukter til hjemmet. I 2006 revolutionerede firmaet markedet for kameratilbehør med lanceringen af Gorillpod fleksible stativer, og firmaet fortsætter nu med at omdefinere branchen med Gorillamobile og Gorillatorch. Se mere på www.joby.com

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • joby
  • videostativ
  • staitiv
  • magnetfødder
  • mini-camcorder
  • gorillapod

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax, Casio, Kodak og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Tamrac, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404