Pressemeddelelse -

Nyt ultra-vidvinkelobjektiv til Pentax 645D

Nyt objektiv med høj præcision og ydeevne, eksklusivt udviklet til Pentax 645D

Pentax lancerer Pentax-DA645 25mm F4AL [IF] SDM AW, et ultravidvinkel­objektiv optimeret til højkvalitativ digital foto­gra­fe­ring. Det er en pålideligt støvtæt og vejrbestandig konstruktion til den aktive outdoor-fotograf.

Ved montering på Pentax 645D (mellemformat) digitale SLR kamerahus, giver dette ekstreme vidvinkelobjektiv en brændvidde modsvarende 19,5 mm i 35 mm formatet, det største perspektiv af alle objektiver kompatible med Pentax 645D. Dermed kan man skabe visuelle effekter, som er unikke for ultra-vidvinkelobjektiver, som f.eks. overdrevne perspektiver og ekstra bred dybdeskarphed. Dette kan bruges i mange situationer, til alt fra fotografering af spektakulære landskaber til indendørs fotografering i små lokaler.

Objektivet baseres på to asfæriske optiske elementer, hvilket giver exceptionel lysstyrke og opløsning helt ud i kanterne med minimal forvrængning. Objektivet er optimeret til digital fotografering.

Aero Bright overfladebehandling
Pentax original Aero Bright nanoteknik-baserede antirefleksbehand­ling giver en god ydeevne over et betydeligt bredere område sammenlignet med tidligere modeller.

Støvtæt og vejrbestandig konstruktion
Det nye objektiv har en støvtæt og vejrbestandig konstruktion med 11 forseglinger, som effektivt forhindrer støv og vand i at trænge ind. Monteret på Pentax 645D kamerahus får man robust og pålideligt udstyr, som også fungerer under krævende vejrforhold - i regn, tåge og på steder, hvor udstyret risikerer at blive udsat for vandsprøjt.

Cirkulært polariserende filter
Objektivet har en udtrækkelig filterholder. Et 40,5 mm cirkulært polariserende filter (C-PL, tilbehør) kan nemt roteres for at opnå den ønskede polariserende effekt.

"Pentax’ avancerede SDM (Supersonic Direct-drive Motor) autofokus­mekanisme giver en ene­stående blød og lydløs autofokus. Desuden har objektivet et fleksibelt quick-shift-system som giver hurtigt skift til manuel fokusering, så snart motivet er opfanget af AF-systemet", siger Karsten Rath hos Focus Nordic, Pentax nordiske distributør.

Øvrigt

  • Indbygget modlysblænde optimalt udformet til objektivets brede billedvinkel.
  • Rund blændeåbning skaber en naturlig og smuk bokeh, samtidigt med at den minimerer stribeffekt fra punktformede lyskilder.
  • SP (Special Protect) overfladebehandling på frontlinsen afstøder effektivt støv, vand og fedt.

Pris og tilgængelighed
SMC DA645 25mm F/4 AW kommer i handelen i løbet af maj 2012 til en vejl. udsalgspris på DKK 36.999,-

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • objektiv
  • vidvinkelobjektiv
  • pentax
  • mellemformat
  • pentax 645d

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Carl Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, B+W, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404