Pressemeddelelse -

Nyt vejrbeskyttet ultra-vidvinkelobjektiv til Pentax 645D

Pentax lancerer smc DFA 645 25mm f/4 AL[IF] SDM AW, et ultra-vidvinkel­objektiv til det nye Pentax 645D. Det nye objektiv byder på en støv- og vandtæt allweather-konstruktion til den aktive udendørsfotograf.

Monteret på et Pentax 645D kamerahus har objektivet en brændvidde modsvarende 19,5 mm i 35 mm format (eller 15,5 mm på Pentax 645 analogt format), og er dermed det objektiv med den største vidvinkel af alle udskiftelige objektiver til Pentax 645. Takket være ultra-vidvinkelteknikken kan man skabe spændende visuelle effekter, som f.eks. overdrevent perspektiv og ekstra stor dybde. Objektivet kan bruges i en række forskellige situationer, som spektakulære landskaber og indendørsfotografering i mindre lokaler.

Objektivet er baseret på to asfæriske optiske præcisionselementer, som giver en exceptionel opløsning og enestående lysstyrke, selv helt ude i billedet kanter, med effektiv kompensation for alle typer afvigelser. Aero Bright Coating, baseret på Pentax nanoteknik, er en eksklusiv overfladebehandling af linserne, som minimerer lysglimt og spøgelseslys, samtidig med at objektivet er antirefleksbehandlet indvendig.

Objektivet har en udtrækkelig holder til C-PL-filter (cirkulær polarisation, 40,5 mm i diameter), som på én gang kan roteres til ønsket polariserende effekt.

”Autofokusmekanismen er baseret på avanceret SDM-teknik (Supersonic Direct-drive Motor), hvilket gør den forbavsende lydløs og smidig i brug”, siger Per Skog hos Pentax’ nordiske distributør Focus Nordic.

Vigtige egenskaber

  • Billedcirkel som dækker hele billedoverfladen hos 645-format SLR-kameraer
  • Højkvalitative maskinforarbejdede aluminiumsdele, inklusive objektivrør, top og låg
  • Quick-Shift for hurtigt skift til manuel fokus efter at motivet er fanget ind af autofokussystemet
  • Rundet blænderåbning, som skaber en smuk uskarphed, samtidig med at det minimerer streaking-effekter fra punktformede lyskilder
  • SP (Super Protect) overfladebehandling på objektivets front

Pris og tilgængelighed

Det nye objektiv kommer på markedet i løbet af foråret 2011 måned til en vejl. pris på DKK 29.590 + moms.

 

For yderligere information: Dorthe Jessien Hansen, Focus Nordic Denmark, mail: dorthe.hansen@focusnordic.dk, tlf.: 4485 3400.

 

Pentax har været overlegne inden for optik og fototeknik siden 1919. Pentax’ mange innovationer (1952 - det første japanske SLR-kamera, 1957 – verdens første Pentaprisme RefleX, 1986 - det første kompaktkamera med zoom, 1980 - det første SLR-kamera med TTL-Autofokus, 1991 - det første vejrbestandige kompaktkamera) har sat sit præg på fotografering op gennem tiden.

I 2007 blev Pentax en del af Hoya-gruppen, et af verdens førende virksomheder inden for optik. I dag har man over 35.000 ansatte og en årsomsætning på ca. fire mia. euro (2009). Virksomheden er børsnoteret og har 46 datterselskaber i 24 lande verden over. 

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • slr
  • objektiv
  • pentax
  • dslr

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404