Pressemeddelelse -

Pentax K-5 Silver, Limited Edition

Det digitale SLR-kamera Pentax K-5, som allerede har fået flere gode tests, lanceres nu i en sølvfarvet version, som har været gennem en større makeover: Ny finish, nyt drejehjul, nye knapper og ny pakning.

Den bagerste LCD-skærm samt topskærmen på Silver K-5 er blevet forstærket for at gøre den endnu mere slidstærk. Derudover er kameraets greb blevet redesignet for at gøre det mere komfortabelt i brug.

”K-5 Silver kommer også med en ny firmware-version, som byder på det nyeste inden for avanceret billedhåndtering og tekniske finesser”, siger Per Skog hos Focus Nordic, Pentax’ nordiske distributør.

Som prikken over i’et lancerer Pentax også tre eksisterende ”pancake-objektiver” i matchende sølvfarve: 

  • smc DA 40 mm f/2,8 Limited Silver
  • smc DA 21 mm f/3,2 AL Limited Silver
  • smc DA 70 mm f/2,4 Limited Silver

Pris og tilgængelighed
Pentax Silver K-5 hus lanceres til en vejl. udsalgspris på DKK 11.499,-.

De tre nye sølvfarvede objektiver får en vejl. udsalgspris på ca. DKK 4.499,- (40 mm), 5.299,- (21 mm) og 5.299,- (70 mm). Alle disse produkter kommer på markedet i løbet af foråret 2011.

 

For yderligere information: Dorthe Jessien Hansen, Focus Nordic Denmark, mail: dorthe.hansen@focusnordic.dk, tlf.: 4485 3400.

Pentax har været overlegne inden for optik og fototeknik siden 1919. Pentax’ mange innovationer (1952 - det første japanske SLR-kamera, 1957 – verdens første Pentaprisme RefleX, 1986 - det første kompaktkamera med zoom, 1980 - det første SLR-kamera med TTL-Autofokus, 1991 - det første vejrbestandige kompaktkamera) har sat sit præg på fotografering op gennem tiden.

I 2007 blev Pentax en del af Hoya-gruppen, et af verdens førende virksomheder inden for optik. I dag har man over 35.000 ansatte og en årsomsætning på ca. fire mia. euro (2009). Virksomheden er børsnoteret og har 46 datterselskaber i 24 lande verden over.

 

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • slr
  • pentax
  • dslr

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404