Pressemeddelelse -

Pentax Optio WG-2 udnævnt til "bedste robuste kompaktkamera 2012"

Pentax tildeles en af fotobranchens mest prestigefyldte priser

Det kompakte digitalkamera Pentax Optio WG-2, som blev lanceret i marts 2012, har fået TIPA-prisen "Best rugged compact camera 2012".  Beslutningen er baseret på kameraets exceptionelle billedkvalitet, store pålidelighed og enestående anvendelighed under krævende forhold.

I sin prismotivering siger TIPA: "Den nyeste model i den kendte PENTAX WG-serie kommer i versioner med eller uden GPS-funktion (geo-tagging). Kameraet er udformet til brug i krævende miljøer, er beskyttet mod faldskader fra 1,5 meters højde og kan klare op til 100 kg belast­ning. Det kan også bruges under vand, ned til 12 meters dybde, i sandede omgivelser samt i temperaturer helt ned til -10 °C. Objektivet har 5x optisk zoom, 28-140 mm (modsvarende i 35 mm formatet). Den bagbelyste 16 MP CMOS-sensor muliggør stillbilleder i høj opløsning, såvel som filmoptagelse i fuld HD (1920x1080 pixels) med 30 billeder per sekund og H.264 komprimering. Juryen roser også kameraets mikroskopfunktion (ned til 1 cm) med indbygget makrobelysning med LED-lys rundt om frontlinsen."

Om TIPA
Technical Image Press Association Awards TIPA er en uafhængig organisation bestående af chefredaktører og tekniske redaktører hos 29 førende fotomagasiner i 14 lande. TIPA betragtes som fotobranchens mest prestigefyldte pris.

Hvert år stemmer TIPA’s redaktører på markedet på de bedste produkter blandt produkter lanceret inden for det seneste år. Juryen tager hensyn til innovation, brug af førende teknik, design og ergonomi, enkel brug, samt forholdet mellem pris/ydeevne. Da TIPA’s medlemsmagasiner varierer mht. både indhold og målgrupper repræsenterer juryen et meget bredt spektrum af ekspertise.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • gps
  • digitalkamera
  • pentax
  • tipa
  • wg-2

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Carl Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, B+W, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404