Tamron cementerer sin verdensrekord

Pressemeddelelse  •  2010-12-09 08:00 CET

Tamron lancerer verdens mindste og letteste 15x zoomobjektiv, 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD med ultrasonisk piezo-elektrisk AF-motor til APS-C SLR-kameraer.

Tamron, indehaver af verdensrekorden i brændviddeomfang for SLR-objektiver, lancerer et nyt rejsezoomobjektiv med 18-270 mm brændvidde. Det nye objektiv har en nyudviklet piezo-elektrisk ultrasonisk AF-motor, hvilket giver en lydløs, nøjagtig og ekstremt hurtig autofokus. Derudover er den unikke antivibrationsteknik (VC) forbedret for at muliggøre et mere kompakt design.

Objektivet overbeviser med sin alsidighed, med et brændviddeomfang, som dækker praktisk taget alle fotografiske situationer. Dets kompakte design og lave vægt gør den til en ideel rejsefælle.

”Objektivet dækker ikke bare alt fra vidvinkel til landskabsfotografering til tele for nærbilleder, det kan også anvendes ved makrofotografering med en afbildningsskala på 1:3,8 over hele brændvidden”, siger Per Skog hos Tamrons nordiske distributør Focus Nordic.

Der findes to typer ultrasoniske motorer på markedet, de såkaldte Traveling Wave og Standing Wave. Det nye objektiv bruger den sidstnævnte type, som er hurtigere, mere stille, mere nøjagtig og mere kompakt. 

Vigtige egenskaber

  • 15x zoom – verdens største brændviddeomfang
  • Kompakt med lav vægt, let at tage med sig
  • Stille og ekstremt hurtig piezo-elektrisk ultrasonisk AF-motor
  • VC- billedstabilisering (Vibration Compensation)
  • Maksimal afbildningsskala 1:3.8 ved nærgrænsen på 49 cm
  • Optimeret til APS-C digitale billedsensorer

 Pris og tilgængelighed

Det nye objektiv bliver tilgængeligt med Nikon- og Canon-fatning i januar 2011 til en vejl. udsalgspris på DKK 5.799,- Sony-versionen kommer på markedet marts 2011.

Tekniske data

  • Model: B008
  • Brændvidde: 18-270 mm
  • Lysstyrke: F/3.5 – 6.3
  • Betragtningsvinkel (diagonal): 75°33′- 5°55′
  • Konstruktion: 16 elementer, 13 grupper
  • Nærgrænse: 49 cm
  • Afbildningsskala: 1:3.8 (ved 270mm og nærgrænsen 0,49m)
  • Filterdiameter: 62 mm
  • Længde: 88 mm
  • Totallængde: 96,4 mm
  • Diameter: 74,4 mm
  • Vægt: 450 gram
  • Antal blænderlameller: 7
  • Mindste blænder: F/22 - 40
  • Standardtilbehør: Bladformet modlysblænde
  • Fatninger: Canon, Nikon, Sony

For yderligere information: mail: info@focusnordic.dk, tlf.: 4485 3400.

Tamron Co., Ltd. er en japansk producent af kameraobjektiver, optiske komponenter og industriel optik. Virksomheden blev grundlagt i 1950 og har i dag 5.000 ansatte på verdensplan.

 

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax, Kodak og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Tamrac, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.