Pressemeddelelse -

Verdens første ultrazoom til DSLR!

Det nye Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD, konstrueret til APS-C-formatet, giver fotografen adgang til et zoomomfang på hele 22,2x, med brændvidder fra vidvinkel og helt op til supertele. Som toppen af kransekagen, har objektivet desuden billedstabilisering. Det ultimative objektiv til både hverdagsbrug og på rejsen!

I 1992 introducerede Tamron konceptet ”superzoom”, idet de lancerede verdens første 28-200 mm objektiv. Siden da har virksomheden vundet adskillige priser for sine innovative objektivkonstruktioner, og er blevet markedsførende inden for genren.

Med det nye Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD er de endnu en gang først. Denne gang lancerer de en 22,2x ultrazoom, som rækker ind i en sfære, der tidligere var forbeholdt supertele. Objektivet giver en billedvinkel modsvarende brændvidde 36-600 mm i fuldformat!

Fra nær til fjern uden skift

Det enorme zoomområde dækker de fleste motiver, man kan komme ud for på rejsen, og eliminerer praktisk taget behovet for at skifte objektiv. Indbygget billedstabilisering og en vejrbeskyttet konstruktion bidrager også til objektivets egenskab som ”alt-i-et-løsning” til både hverdags- og feriefotografering.

Med en nærgrænse på kun 45 cm helt op til 400 mm-positionen er det desuden muligt at tage nærbilleder af planter, insekter og andre små ting, som man kan møde på en dag på farten. Maksimal forstørrelsesforhold er 1:2.9 – næsten som hos et ægte makroobjektiv!

Hurtig i vendingen

Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD er udstyret med en specialdesignet fokusmotor, HLD (High/Low torque modulated Drive) som ikke bare har et højt drejningsmoment for hurtig og præcis fokusering ved alle brændvidder, men som også er lydløs. En anden finesse er elektromagnetisk blænde, som giver præcis blændestyring med hurtig respons, hvilket er særlig praktisk ved videooptagelse. En zoomlås kan aktiveres for at forhindre, at objektivet zoomer ud pga. sin egen tyngde, når det peger nedad.

Ved hjælp af tilbehøret Tamron Tap-in Console er det muligt for brugeren selv at udføre firmware-opdateringer og finjustere objektivets autofokus og billedstabilisering.

Tamron har også lagt stor vægt på den optiske konstruktion, bestående af 16 linser i 11 grupper. I konstruktionen indgår blandt andet LD-glas med lav spredning og asfæriske linseelementer, som tilsammen minimerer billedfejl som kromatisk aberration og forvrængning, så resultatet bliver den bedst mulige billedkvalitet.

Pris og levering

Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD fås med fatning til Canon og Nikon og kan leveres i løbet af juli 2017 til følgende vejl. udsalgspris:

Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD (Canon), DKK 5.999,-

Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD (Nikon), DKK 5.999,-

Sammenfatning Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD

  • Verdens første superzoom til DSLR, som når 400 mm brændvidde, modsvarende 600 mm på et fuldformatskamera
  • Billedstabilisering (VC = Vibration Compensation) modvirker rystelsesuskarpheder og giver et stabilt søgerbillede, selv ved de længste brændvidder
  • HLD-motor (High/Low torque modulated Drive) for hurtig, lydløs og sikker fokusering
  • Optisk konstruktion med asfæriske linseelementer og LD-glas for maksimal billedkvalitet
  • Mulighed for makrofotografering ved skala 1:2.9 i 400 mm-positionen
  • Kompakt, elegant og brugervenligt design
  • Vejrbeskyttet konstruktion for uproblematisk brug udendørs
  • Elektromagnetisk blænde (både med Canon- og Nikon-fatning)
  • Zoomlås forhindrer objektivet i at zoome ud pga. sin egen tyngde
  • Mulighed for opdatering af firmware og finjustering af AF og VC med Tamron TAP-in Console


Specifikationer Tamron 18-400mm F/3.5-6.3 Di II VC HLD

  • Brændvidde: 18-400 mm
  • Lysstyrke: F/3.5-6.3
  • Billedformat: APS-C
  • Billedvinkel (diagonal): 75°33´– 4°
  • Elementer/grupper: 16 / 11
  • Nærgrænse: 0,45 m
  • Maks. forstørrelsesforhold: 1:2,9
  • Filterstørrelse: 72 mm
  • Mindste blænde: F/22-40
  • Antal blændelameller: 7
  • Længde (uden modlysblænde): 124 mm (Canon), 121 mm (Nikon)
  • Vægt: 710 g (Canon), 705 g (Nikon)
  • Medfølgende tilbehør: Modlysblænde og objektivdæksel
  • Fatninger: Canon og Nikon

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Ricoh/Pentax, Polaroid og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, Tamron, Velbon, Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Joby, Samyang, Lensbaby, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak, Polaroid og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404