Pressemeddelelse -

Brand-bureau bekæmper fattigdom gennem innovativ rådgivning

Kunne Folkekirkens Nødhjælp hjælpe verdens fattigste på endnu bedre måder? Det vil brandbureauet Stagis svare på sammen med danskerne. Ny metode inviterer 203.000 facebook-brugere ind i en ”netnografisk” analyse.

Via en stor antropologisk undersøgelse vil et af landets anerkendte branding-bureauer i løbet af de næste måneder finde ud af, hvordan Folkekirkens Nødhjælp kan udvikle sig og engagere danskerne endnu bedre.

Der er hårdt brug for den snart 100-årige hjælpeorganisation ude i verden, og Folkekirkens Nødhjælp ønsker at blive endnu skarpere til sit arbejde – sammen med danskerne.

”Jeg har svært ved at se en sag, der er mere brug for i disse år, end netop nødhjælp. Og vi mener, vi kan øge opbakningen til den opgave ved at gøre Folkekirkens Nødhjælps identitet og brand mere klart”, siger stifter og direktør Nikolaj Stagis fra brandbureauet Stagis A/S.

En af arbejdsmetoderne bliver netnografi, hvor Stagis vil forsøge at engagere de mere end 200.000 danskere, som følger Folkekirkens Nødhjælp på Facebook til at finde svaret på, hvad nødhjælpsorganisationens styrker og potentialer er, og hvordan danskerne mener, Folkekirkens Nødhjælp bedst kan udvikle sig.

”Så vidt jeg ved, er det første gang, at et brandbureau og en NGO sammen og i så stort et omfang bruger sociale medier til at inddrage sine støtter i at krystalisere organisationens DNA og budskaber”, siger Nikolaj Stagis.

”Vi er danskernes hjælpeorganisation, og har brug for at vide, hvordan vi bedst kan fokusere vores arbejde og gøre en forskel i verden”, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen

Derfor sidder generalsekretæren sammen med konsulenterne fra Stagis klar til at lytte via Facebook: Hvad betyder det for danskerne her i 2016, at organisationen hedder FOLKEKIRKENS nødhjælp? Og hvor i verden skal den fokusere sit arbejde blandt de mange, mange problemer.

”Som direktøren for det hele, ved jeg, hvordan vi bedst kan arbejde set med de faglige briller – men uden en tæt tilknytning til vores folkelige bagland, bliver vi ikke stærke nok, til at forandre verden”, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Stagis har doneret gratis arbejdstimer for 250.000 kroner til at skabe en endnu mere fokuseret og slagkraftig hjælpeorganisation. 

Kontakt:

Direktør Nikolaj Stagis 33 23 13 00
Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen 29 70 06 23

Stagis og Folkekirkens Nødhjælp

Stagis A/S er et brandbureau, som transformerer virksomheder til at blive formålsfulde brands. Stagis blev grundlagt i 1997 og består af 10 brandkonsulenter, som rådgiver inden for analyse, forretningsstrategi, visuel identitet og kommunikation.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i 21 lande og hjælper hvert år 10 millioner mennesker. Folkekirkens Nødhjælp får hvert år hjælp fra tusindvis af frivillige landet over og skaffer blandt andet penge fra genbrugsbutikker og fra Wefood der bekæmper madspild.

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • netnografi
  • stagis
  • branding
  • nødhjælp
  • facebook

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Kontakt

Birgitte Qvist-Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp 29 70 06 23