Pressemeddelelse -

Danskerne træder til, hvor politikerne svigter

Mens regeringen skærer ned på Danmarks udviklingshjælp, viser danskerne større vilje til at dele med verdens fattigste. I 2015 har danskerne allerede nu givet 23 mio. kroner mere til Folkekirkens Nødhjælps arbejde end i 2014.

”Vi er meget taknemmelige for den voksende støtte til vores arbejde, som vi har mærket hele året. Det er i den grad opløftende, at danskerne træder til med hjælp til verdens fattigste, når politikerne svigter,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

”Når vi skærer milliarder af udviklingsbistanden og nedprioriterer indsatsen for at sikre mennesker mad på bordet, sikre børn og unge en uddannelse og fattige mennesker muligheden for at skabe sig et værdigt liv, har de kun to muligheder: De begynder at gå mod det rige Europa – eller de bliver radikaliseret og slutter sig til terrorbevægelser,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Danskernes voksende støtte giver bl.a. Folkekirkens Nødhjælp mulighed for fortsat at hjælpe flygtninge til bedre levevilkår i de såkaldte nærområder, at sikre tørketruede etiopiske bønder bedre høst og at styrke kasteløses rettigheder i Nepal.

Fakta:

I 2015 har danskerne indtil nu doneret 192 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

I 2014 gav danskerne 169 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde

Du kan stadig nå at give et bidrag til verdens fattigste på www.nødhjælp.dk

Billedtekst
Folkekirkens Nødhjælp arbejder blandt andet på at forbedre flygtninges vilkår i de såkaldte nærområder, at sikre tørketruede etiopiske bønder bedre høst og at styrke kasteløses rettigheder i Nepal.
Foto: Anna Kåri

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • støtte
  • bidrag
  • folkekirkens nødhjælp
  • givervilje
  • udviklingsbistand
  • nedskæringer

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Kontakt

Kenneth Kamp Butzbach

Pressekontakt Engagement Chef Overordnet ansvarlig for Kommunikation, Genbrug, Sogneindsamling, Kampagner, Facere og donorsamarbejde 29 69 91 20