Forlig om Danmarks udviklingspolitik: Folkekirkens Nødhjælp glæder sig til at være både konstruktiv partner og kritisk vagthund

Et bredt flertal i Folketinget er i dag blevet enige om retningen for Danmarks udviklingspolitik. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, er det en strategi, der bygger på en korrekt erkendelse af, at verdens udfordringer kun kan løses i fællesskab:

”For et år siden sad jeg som medlem i regeringens såkaldte ”Taksøeudvalg” og diskuterede Danmarks globale udfordringer med forskere, militærfolk og erhvervsledere. Der var bred enighed om, at Danmark er en del af et globalt fællesskab og derfor har brug for en udviklingspolitik, der baserer sig på rettigheder og international orden, samt at alle skal trække i samme retning, hvis vi skal lykkes med at nå de 17 verdensmål. I dag har vi fået en bredt forankret strategi, der bygger på disse erkendelser, og det er jeg meget glad for,” udtaler Birgitte Qvist-Sørensen.

Partnerskaber mellem NGO’er, regeringen og virksomheder er det helt store slagnummer i den nye strategi – og der er ifølge Birgitte Qvist-Sørensen også et stort potentiale i denne type partnerskaber. Det kræver dog, at man tager afsæt i, hvad hver enkelt partner kan bringe til bordet, og at man husker, hvorfor partnerskaberne modtager udviklingsbistand:

”Folkekirkens Nødhjælp er sat i verden for at bekæmpe fattigdom og sikre, at alle mennesker får et værdigt liv med respekt for menneskerettighederne. Det vil vi bringe ind i partnerskaberne med private virksomheder, så vi sikrer, at virksomhedernes investeringer gør en reel forskel – også for verdens allerfattigste”.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med både langsigtet udviklingsbistand og humanitær nødhjælp. I begge typer arbejde er der fokus på at sikre aktivt medborgerskab, stærke civilsamfund og respekt for menneskerettighederne. Det er der, fordi det ofte er manglen på netop menneskerettigheder og ansvarlige magthavere, der er grundårsagen til konflikt, sult eller fattigdom. Det er vigtigt også for danske virksomheder at huske på, når de skal være del af udviklingspolitikken.

Og derfor er det så positivt, at den nye strategi understreger vigtigheden af, at danske civilsamfundsorganisationer udfører netop denne type arbejde:

”Vi er glade for den anerkendelse af det arbejde, som det danske civilsamfund – både ansatte og frivillige – udfører til gavn for verdens allerfattigste. Jeg ser det nye forlig som en opfordring til, at vi fortsætter vores arbejde med både at være konstruktiv partner i kampen for en rigere og mere sikker verden, og når der er brug for det – en kritisk vagthund overfor både danske og internationale politikere. Den opgave tager vi gerne på os,” afslutter Birgitte Qvist-Sørensen.

Et af de områder, hvor der allerede er brug for rollen som vagthund, er i forhold til diskussionen om udviklingsbistandens størrelse. Forligspartierne er blevet enige om at sætte en nedre grænse på 0,7 pct af BNI til udviklingsbistanden. Det er dog ikke en grænse, der er specielt meget værd al den stund, at der ikke er et loft over hvor stor en del af dette beløb, der kan bruges i Danmark, og som dermed ikke kan bruges til at opfylde målene i det forlig, man netop er blevet enige om.