Skip to main content

Klimaaftale på plads: Det er nu arbejdet begynder

Pressemeddelelse   •   Dec 12, 2015 15:06 CET

Den endelige klimaaftale er nu klar, men den er kun første skridt på vejen mod en grønnere fremtid, mener Folkekirkens Nødhjælp

Det er banebrydende, at verden nu får en klimaaftale, som skaber muligheder for et globalt samarbejde med både rige og fattige lande. Men selvom flere års forhandlinger nu har ført til et resultat, er det rigtige arbejde først lige begyndt, mener Folkekirkens Nødhjælp.

”Vi har fået en klimaaftale, der peger fremad og giver gode muligheder for, at vi kan gå en grønnere fremtid i møde, men det vigtigste er, hvad der sker, når ministrene kommer hjem. Langt de fleste lande har lige nu alt for lave målsætninger, hvis vi skal redde klimaet, så de skal hæves,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Hun glæder sig over, at verdens lande i Paris netop har forpligtet sig til med fem års mellemrum at gå deres nationale klimaplaner efter i sømmene og helst øge ambitionerne løbende. Den første dialog om de enkelte landes klimaplaner er sat til at finde sted i år 2018.

Det gør det muligt at rette op på nogle af de nuværende fejl- og mangler. Blandt andet kan man finde de penge, der lige mangler til at hjælpe verdens fattigste lande til at ruste sig mod de uundgåelige klimaforandringer.

”Fra vores arbejde med sårbare mennesker i en lang række lande ved vi, at behovet for klimatilpasning er stort. Vi møder hele tiden fattige mennesker i lande som Malawi, Etiopien og Bangladesh, der ikke selv har bidraget til den globale opvarmning, men hver dag lever med klimaforandringernes effekter,” sige hun og tilføjer:

”Det er glædeligt, at aftalen siger, at klimapengene frem over skal øges”.

Som en del af klimaaftalen, at verdens lande blevet enige om, at stigningen i klodens temperatur skal holdes vel under 2 grader og gerne helt ned til 1,5 grader. Det er en vigtig grænse for nogle af verdens fattigste og mest sårbare lande, der ikke har mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

”Men når man snakker om 1,5 grad er der også brug for konkret handling fra alle lande. Det er derfor skuffende, at aftalen mangler konkrete mål for, hvordan de globale udslip skal reduceres, og at de store udviklingslande stadigvæk ikke går med på at forpligtige sig. Uden handling kommer henvisningen til 1,5 grad aldrig blive til mere end en henvisning,” siger han.

Det ærgrer også Folkekirkens Nødhjælp, at aftalen gør det muligt for de rige lande at tage klimapengene fra deres udviklingsbudgetter. Det betyder færre penge til nød- og udviklingshjælp generelt.

”Klimaforandringerne skaber nye udfordringer for ulandene, og det er derfor vigtigt, at der kommer nye penge. Hvis problemer, som i høj grad er skabt af den måde, de rige lande lever på, skal betales med traditionel udviklingsbistand, bliver der ikke mange tilbage til at hjælpe ulandene med andre vigtige problemstillinger som f.eks. demokrati og ligestilling,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp til COP21:

Folkekirkens Nødhjælp har ved klimatopmødet i Paris stået i spidsen for en delegation fra den globale nødhjælps- od udviklingsalliance ACT Alliance. Under overskriften ’ACT Now for Climate Justice' har alliancen især kæmpet for en klimaaftale, der tilgodeser verdens fattigste og mest udsatte.

Det skete blandt andet ved overrækkelsen af 1,8 mio. underskrifter til FN’s Klimachef Christina Figueres og Frankriges præsident François Hollande, der sammen stod i spidsen for at forhandle en global klimaaftale på plads.

Tre klimaprojekter - Folkekirkens Nødhjælp

Solceller i Malawi:
Dele af Malawi lider voldsomt under klimaforandringerne, der resultere i skiftevis oversvømmelser og ekstrem tørke. I samarbejde med Grundfos har vi opført kunstvandingsanlæg drevet af solceller, der gør det muligt for fattige bønder at dyrke mange forskellige grønsager, der kan høstes flere gange om året.

Nye afgrøder i Etiopien:
Etiopien bliver gentagende gange hårdt ramt af tørke. En løsning på udfordringerne er at indføre den sydamerikanske afgrøde quinoa i det etiopiske landbrug. Det særlige ved quinoa er, at den giver et godt udbytte på magre jorder, kan tåle lange perioder med tørke og kan vokse på jord, det har et så højt saltindhold, at andre afgrøder må give op.

Advarsler i Bangladesh:
Bangladesh bliver igen og igen ramt af kolossale oversvømmelser, der skyller både huse, afgrøder og mennesker væk. Vi er med til at etablere katastrofekomiteer i landsbyerne, som skal monitorere vandstanden og advare, når katastrofen nærmer sig.

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.