Pressemeddelelse -

Prinsesse Marie netop hjemvendt fra Myanmar

Som protektor for Folkekirkens Nødhjælp har H.K.H. Prinsesse Marie været i Myanmar for at sætte fokus på fattigdomsbekæmpelse.

Fattigdomsbekæmpelse og rettigheder stod øverst på dagsordenen, da Prinsesse Marie i denne uge besøgte Myanmar i Sydøstasien.

Som protektor besøgte Prinsessen sammen med Folkekirkens Nødhjælp en række landsbyer og projekter, der støtter lokalbefolkningen til et bedre liv.

”Det var meget bekræftende at se, hvordan simple redskaber kan være med til at skabe bedre vilkår for fattige og udsatte familier. Befolkningen lærer at organisere sig i låne-spare grupper, hvor de på skift kan låne til lidt større investeringer som en symaskine eller en ged, der bl.a. giver mulighed for, at familier kan tjene egne penge og dermed brødføde sig selv. Det rørte mig dybt at mærke befolkningens stolthed over de fremskridt, de selv har været med til at skabe, ” siger H.K.H. Prinsesse Marie.

På rejsen deltog danske bidragsydere, der er særligt interesseret i langsigtet udviklingsarbejde. Målet med rejsen er at se og få nærmere kendskab til landsbyprojekter i Myanmar.

”Jeg er så heldig, at dette er min anden tur til Myanmar. Det er imponerende at se, hvor langt landsbybeboerne er kommet i arbejdet. De vil, ligesom alle os i resten af verden, skabe de bedste forhold for deres familier, og resultatet afspejler på bedste vis det drive, ” siger Birgitte Bøgh-Sørensen, en fast støtte af Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Myanmar har de seneste år gennemgået en rivende udvikling. Men den positive udvikling, både politisk og økonomisk, er desværre ikke smittet af på den fattigste tredjedel af befolkningen.

Rejsen gik bl.a. til små landsbyer ved Inlesøen, der ligger i den centrale del af landet. Her var der besøg i en landsby, som endnu ikke havde fået hjælp, og en landsby, der har været en del af Folkekirkens Nødhjælps projekter i halvandet år.

En landsby får i gennemsnit støtte i tre år, og her formår befolkningen i fællesskab med Folkekirkens Nødhjælp at skabe en bæredygtig udvikling, der sikrer, at landsbybeboerne får langt bedre levevilkår.

Befolkningen undervises desuden i, hvordan de kan sikre en bedre og mere stabil indkomst, og særligt kvinderne organiserer sig i grupper, hvor de undervises i rettigheder. En stor del af projekterne går desuden ud på at højne hygiejnen i landsbyerne, så der er bedre adgang til rent vand og sanitet.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Myanmar siden 2010. Størstedelen af projekterne omhandler fødevaresikkerhed og rettigheder.

For yderligere oplysninger kontakt:

Christina Pedersen, journalist i Folkekirkens Nødhjælp: chpe@dca.dk, mobil: 20322938

Billeder er vedhæftet nederst i pressemeddelelsen.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • prinsesse marie
  • kongehuset
  • myanmar
  • kvinder
  • fattigdom
  • folkekirkens nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Kontakt

Birgitte Qvist-Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp 29 70 06 23

Charlotte Harder Nielsen

Pressekontakt Pressechef/Head of media +45 5060 2080

Jonas Nøddekær

Pressekontakt International direktør Udvikling af programmer og projekter, internationalt 29 69 91 21

Kenneth Kamp Butzbach

Pressekontakt Engagement Chef Overordnet ansvarlig for Kommunikation, Genbrug, Sogneindsamling, Kampagner, Facere og donorsamarbejde 29 69 91 20