Nyhed -

Arbejdstilsynet grønstempler Langagergård Plejecenter

Langagergård Plejecenter, som Forenede Care driver i Karlslunde ved Greve, har netop fået tildelt en helt særlig smiley. Nemlig en grøn en af slagsen. Det er Arbejdstilsynet, som har tildelt plejecenteret den grønne smiley efter et grundigt tilsyn over to dage, hvor blandt andet medarbejdernes arbejdsstillinger i morgenplejen blev observeret, gruppeinterviews med medarbejderne på to afdelinger blev gennemført og APV’er, handleplaner og procedurer er blevet gennemgået. 

Stolthed 
Smileyen signalerer overfor omverdenen, at plejecenterets arbejdsmiljø er i orden, og en virksomhed kan kun få tildelt en grøn smiley, hvis den har fået gennemgået sit væsentlige arbejdsmiljø af Arbejdstilsynets medarbejdere. Og modtagelsen af smileyen gør plejecenterchefen Louise Wesselhoff glad:

”Vi er selvfølgelig meget stolte af smileyen. Det er er nemlig et vigtigt forhold for os, at arbejdsmiljøet skal være helt i orden på plejecenteret. Vi har dagligt med mange beboere og deres pårørende at gøre, og i den forbindelse skal vores medarbejderes fokus være på plejen og omsorgen af dem og kvaliteten af den indsats vi yder i forhold til dem – ikke på at bruge deres ressourcer på om hvorvidt arbejdsmiljøet på stedet fungerer. Så derfor er vi rigtig glade for, at myndighederne med den grønne smiley anerkender, at arbejdsmiljøet på Langagergård er i orden,” forklarer hun.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • health care
  • omsorg
  • plejecenter
  • privat aktør
  • privatisering
  • velfærd
  • velfærdsydelser
  • ældre
  • ældrepleje
  • ældreplejen
  • smiley
  • grøn smiley
  • arbejdstilsynet
  • arbejdsmiljø
  • langagergård
  • langagergård plejecenter
  • forenede care
  • louise wesselhoff