Nyhed -

Grøn smiley til PrivatHospitalet Danmark

PrivatHospitalet Danmark, som Forenede Care driver i Charlottenlund, har fået tildelt en særlig smiley. Nemlig en grøn en af slagsen fra Arbejdstilsynet. Den grønne smiley signalerer over for omverdenen, at hospitalets arbejdsmiljø er i orden. Og modtagelsen af smileyen gør hospitalschef Hanne Zingenberg glad:

”Det er et vigtigt omdrejningspunkt for os, at arbejdsmiljøet er i top på hospitalet. Vi har alle dage gjort en stor dyd ud af, at miljøet på vores arbejdsplads skal være i orden. Vi har dagligt med mange patienter at gøre, og i den forbindelse skal vores medarbejderes fokus være på serviceringen af dem og kvaliteten af vores ydelser – og ikke på at bruge ressourcer på om hvorvidt arbejdsmiljøet fungerer. Derfor er vi rigtig glade for, at myndighederne med den grønne smiley anerkender, at vores arbejdsmiljø er i orden,” forklarer Hanne Zingenberg.

Den grønne smiley gælder i fem år, hvorefter Arbejdstilsynet kan vurdere om, den skal fornyes eller ændres.

Du kan læse mere om Arbejdstilsynets Smiley-ordning her:http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/smiley.aspx

Illustration: Arbejdstilsynet

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • arbejdsmiljø
  • arbejdstilsynet
  • smiley
  • privathospital
  • velfærdsydelser
  • velfærd
  • privatisering
  • privat aktør
  • omsorg
  • health care