Holbæk Huskeuge: ”Musikken er det sidste man glemmer”

Reportage: Kastaniely Plejecenter i Holbæk Kommune har i anledning af Huskeugen 2019 holdt deres tilbagevendende aktivitet erindringsdans i uge 38. Huskeugen skal sætte fokus på og skabe mere viden om demens. Kastaniely Plejecenter har netop gode erfaringer med at få beboere med demens til at deltage i erindringsdansen. Musikken og dansen vækker gode minder fra tidligere i livet.

Det er en almindelig onsdag på Kastaniely Plejecenter. Og så alligevel ikke helt. For beboerne og medarbejdere på plejecenteret er ved at klæde sig pænt på. Nogle af bebeboerne får ordnet håret og personalet skifter fra den mørkeblå og limegrønne uniform til kjole og høje hæle. Det er tid til erindringsdans.

Erindringsdans® er et koncept udviklet af sygeplejerske Susanne Rishøj fra Demenskonsulenten i 2008. Konceptet er primært målrettet mennesker med moderat til svær demenssygdom, men alle kan få noget ud af at deltage. Og forberedelse med omklædning er en del af oplevelsen.

Elisabeth Johansen har været social- og sundhedshjælper på Kastaniely Plejecenter i 7 år og fortæller:

”Som personale kan man kun deltage, hvis man skifter tøj. Det giver noget helt andet, at vi ikke har uniformen på. Vi er ude af rollen som omsorgsperson, og det bliver meget mere personligt.”

Beboerne ser altid frem til erindringsdansen. Selvom hovedparten af de faste deltagere har demens, får de noget ud af genkende konceptet, som følger en klar skabelon.

På Kastaniely bliver der budt velkommen til dagens deltagere. Der er pyntet op med balloner, flag og serpentiner, og beboerne sidder i en stor rundkreds på almindelige stole eller i deres kørestole. Musikken går i gang fra den store højtaler og personalet byder op til dans. Det er samme playliste, der bliver brugt hver gang. Gammelkendte numre som Vimmersvej med Bamse, Himmelhunden med Teddy Edelmann, Smilende Susi med Birgit Lystager og mange flere klassikere strømmer ud af højtaleren.

Konceptet med erindringsdans er netop at musikken skaber genkendelige og gode minder fra de ældres tidlige liv.

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord

Nogle af deltagerne er med ude på gulvet og danse med hinanden eller personalet. Hver gang et nyt musiknummer går i gang, bliver der skiftet dansepartner, så alle der har lyst kan få en svingom. Elisabeth Johansen fortæller:

”Alle hygger sig, også dem i kørestol. Man behøver faktisk slet ikke at stå op for at være en del af dansen eller fællesskabet. Nogle holder bare i hånd. Dansen giver nærhed.”

Nogle af de siddende deltagere klapper eller nikker lidt til musikken. Andre nynner eller fløjter med på sangene, som tydeligt vækker genklang.

Ulla Larsen har været social- og sundhedshjælper på Kastaniely Plejecenter i 8 år og fortæller:

”Vi oplever, at demente uden sprog pludselig kan synge med på teksterne. De svært demente kan for eksempel huske børnesange. Musik er en kommunikationsform. Især for de borgere, der har mistet sprog eller førlighed. Musikken er det sidste man glemmer.”

Elisabeth Johansen supplerer med sine oplevelser:

”Jeg havde en borger, der var dement og døv. Da jeg satte hans fødder i gulvet, og han kunne mærke bassen fra musikken, begyndte han at klappe i takt til musikken. Det var meget rørende at opleve.”

Den allersidste dans

Det sidste nummer sættes på, og alle samles i en stor ring og synger med på Kim Larsens Den Allersidste Dans med hinanden i hænderne. Bagefter skænkes der sodavand og spumante i små glas til beboerne, og personalet går rundt med en bakke med saltstænger og chips. Der er en livlig snak og humøret er højt hos alle, da de går tilbage til fløjene. Nogle trænger til en middagslur efter dagens højdepunkt og andre nynner videre.

Kastaniely Plejecenter har holdt erindringsdans to gange om måneden i over fem år.