Gå til indhold
Forenede Service's kvalitets- og miljøchef Nils Bjørn Larsen. Foto: Jeanette Lagrelius.
Forenede Service's kvalitets- og miljøchef Nils Bjørn Larsen. Foto: Jeanette Lagrelius.

Nyhed -

Bestået med nul fejl

Forenede Service er for nylig blevet recertificeret i forhold til ISO-standarden 9001. Og der blev gået udsædvanligt grundigt til værks af auditorerne, som ikke fandt et eneste kritisabelt forhold i virksomheden. Forenede Service’s kvalitets- og miljøchef er stolt og ser recertificeringen som en blåstempling af virksomheden.

Forenede Service’s kvalitets- og miljøchef Nils Bjørn Larsen er ikke i tvivl om, hvad han skal svare på spørgsmålet om, hvad det er for en slags recertificering, som virksomheden for nylig gennemgik:

”Det er nok den vigtigste recertificering af Forenede Service’s kvalitetsledelsessystem i virksomhedens historie,” flyver det ud af munden på ham.

Udsædvanligt med to auditorer
Tidspunktet for recertificeringen i forhold til ISO-standarden 9001 har været kendt i mere end en et halvt år. Men i mellemtiden har Forenede Service blandt andet oplevet kritisk mediedækning anført af et landsdækkende dagblad og et fagblad. Og selskabet Norsk Veritas, der udførte auditten anmeldte op til deres besøg over flere dage i virksomheden, at to medarbejdere denne gang ville gennemføre auditeringen.

”Og det er ekstremt udsædvanligt. Normalt stiller de med én medarbejder, og jeg kan kun tolke det som om, at det er i slipstrømmen på de kritiske skriverier, der har været i de to medier gennem det seneste halve år - typisk om historiske sager og emner omkring virksomheden, som ligger mange år tilbage i tiden,” forklarer Nils Bjørn Larsen.

En redelig virksomhed
Ifølge kvalitets- og miljøchefen gik auditorerne grundigt til værks. Der blev således gennemført indgående samtaler med Forenede Service’s administrerende direktør Hans Fog, flere regionsdirektører og andre relevante nøglepersoner i virksomheden - helt ud på de enkelte arbejdspladser i virksomheden. Dokumenter og procedurer blevet gennemgået, og konkrete ansættelsessituationer som den finmaskede ”nåleøjeprocedure”, som måske er branchens grundigste, blev nøje fulgt af auditorerne. 

Forenede Service, der er en af landets største facility service-virksomhed servicerer såvel private som offentlige kunder og er organisatorisk opdelt i ni regioner. Og region 1000 (Storkøbenhavn), region 1500 (Hospitaler), region 2000 (Nordsjælland), region 6000 (Nord- og Midtjylland) og region 7000(Fyn og Sønderjylland) blev grundigt kigget efter i sømmene af Norsk Veritas. Og auditorerne kunne sætte hak ved alt, hvad de gennemgik. Ingen fejl eller problematikker blev fundet.

”Normalt finder de i niveauet en til fem små fejl, som skal rettes op. Denne gang fandt de intet – og det endda på trods af, at de havde afsat flere ressourcer til auditten og undersøgte bredere end normalt,” siger kvalitets- og miljøchefen.

”Og i min optik er det et billede og bevis på, at vi er en redelig virksomhed. Vi har styr på vores sager, processer og det løbende kvalitetsarbejde i virksomheden,” vurderer Nils Bjørn Larsen, som ser frem til efteråret, hvor han har initieret og arbejder på, at virksomheden for første gang også skal søge at blive certificeret i forhold til virksomhedens arbejdsmiljø – nemlig den særlige ”DS/ OHSAS 18001 certificering” for efterfølgende at opnå anerkendelse efter bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober 2013 hos arbejdstilsynet.

Billeder i høj opløsning kan downloades nederst på siden. 

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Vi vil gøre en forskel, for mennesker, for samfundet, for fremtiden.

Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service-virksomhed. Vi løser opgaver inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,7 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.