Gå til indhold
Nicole er i gang i køkkenet og jagter Danmarksmesterskabet for caterelever

Nyhed -

Nicole er i gang i køkkenet og jagter Danmarksmesterskabet for caterelever

22-årige Nicole Højbjerg Pedersen, der står i lære hos Kokkenes Køkken, er mandag morgen i ilden i Messecenter Herning til FoodExpo 2016, hvor hun kæmper om Danmarksmesterskabet for caterelever.

Mens du måske var på vej i morgentrafikken mandag morgen havde 22-årige Nicole Højbjerg Pedersen allerede været oppe et par et timer for at gøre råvarer, køkkenredskaber og sig selv klar til kæmpe i konkurrencen om at blive landets bedste caterelev sammen med sin makker fra Hotel & Restaurant-linjen på Teknisk Skole i Silkeborg Asghar Rastami.


Arbejder i Lyngby og studerer i Silkeborg

Og klokken 7.45 gik konkurrencen om at blive Danmarks bedste caterelev i gang, hvor Nicole sammen med sin medstuderende skal kæmpe mod fem andre hold. Rammen om Danmarksmesterskabet er Messecenter Herning, hvor der i disse dage for syvende gang bliver afholdt ”FoodExpo 2016”. Og udfordringen for de to unge caterelever er at tilberede og servere en kold eller lun forret bestående af fisk og en kødret til hovedretten. De skal servere syv kuverter i alt - fire på fad og tre på tallerken. Og det har de tre timer til at at kreere. 

Forud for konkurrencen er gået mange måneder med forberedelse og mange øvetimer i køkkenet på Teknisk Skole I Silkeborg. Nicole bor ellers til daglig på Amager og er lige nu i lære som cater hos Kokkenes Køkken, hvor hun servicerer gæsterne i kantinen på Mærks Drilling i Lyngby med skønne retter. Derfor er der også megen pendling for Nicole frem og tilbage mellem hovedstaden og Silkeborg. Men det er helt bevidst, forklarer hun:

”Jeg vurderede, at skolen i Silkeborg er landets bedste inden for hotel- og restaurantuddannelserne, og at jeg kan nå længst med caterfaget her,” siger hun.

Nu må det briste eller bære

For Nicole vil noget med faget og sit håndværk. Endda i en grad så hun et kommet på et talentudviklingshold på skolen, som normalt kun er forbeholdt kokke- og tjenerelever.
Om sine egne chancer i dagens konkurrence om at blive landets bedste caterelev, siger hun her til morgen:

”Jeg glæder mig meget. Nu har jeg trænet hårdt, fået mine råvarer udleveret og så må det briste eller bære,” forklarer hun. 

Deltagerne i konkurrencen stiller op parvist og hvert hold repræsenterer deres uddannelsessted. Og Nicole Højbjerg Pedersen føler, at hun og makkeren Asghar Rastami supplerer hinanden rigtig godt:

”Vi arbejder rigtig godt sammen. Asghar er nok den traditionelle af os to, som blandt andet har virkelig meget styr på de enkelte smage, mens jeg nok er lidt mere nytænkende og eksperimenterende. Og på den måde finder vi sammen en god balance i retterne,” forklarer hun.

Related links

Emner

Regions

Vi vil gøre en forskel, for mennesker, for samfundet, for fremtiden.

Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service-virksomhed. Vi løser opgaver inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,7 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.