Gå til indhold
Der skal mere fuldkorn på menuen i landets kantiner

Nyhed -

Der skal mere fuldkorn på menuen i landets kantiner

Den 18.- 20. marts 2018 har hele foodservicebranchen mulighed for at blive klogere på fuldkorn og få inspiration til at sætte mere fuldkorn på menuen. Fuldkornspartnerskabet er nemlig med på den store fødevaremesse FoodExpo, hvor vi vil være en del af Måltidsmærkets messestand.

’Gør Hver Dag til Fuldkornsdag’ er et simpelt og vigtigt budskab, som Fuldkornspartnerskabet året rundt arbejder for at udbrede til flere og flere danskere. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen, og danskerne er heldigvis rigtig godt på vej.

Foodservicebranchen er meget vigtig ift. at nå dette mål. ”Vi spiser mange måltider uden for hjemmet – i kantinen på arbejdspladsen, når vi spiser på farten eller går på restaurant. At kunne træffe et fuldkornsvalg disse steder har meget stor betydning for at få danskerne til at spise mere fuldkorn og forbedre folkesundheden”, siger Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.

Det er nemt at sætte fuldkorn på menuen. Find her 5 gode tips til mere fuldkorn:

  1. Erstat noget af melet i dit bagværk med fuldkornsmel og tilbyd altid fuldkornsbrød
  2. Brug fuldkornspasta og fuldkornsnudler. Øg gradvis andelen af fuldkorn i retterne
  3. Tilsæt havregryn til fars, smoothies, soaks og lign.
  4. Øge muligheden for variation. Servér fx brune ris i stedet for hvide ris.
  5. Brug hele kogte hvede- eller speltkerner i salater.

Besøg Fuldkornspartnerskabet på FoodExpo og vær med i konkurrencen om en KoMo Classic melkværn samt få en pakke fuldkornsmel med hjem.

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark