Pressemeddelelse -

GAME Finals: DM i street basket og breakdance afholdt i København

I weekenden, d. 12. september, deltog hundredvis af børn og unge fra hele landet i en stor street event, GAME Finals, som er en fast bestanddel af Københavns sensommer. Den store street turnering disker som altid op med officielt DM i street basket, stor street soccer turnering og svedig hip hop musik. I år blev gade-eventen toppet op med DM i breakdance, skate konkurrence for børn og freestyle rap.

Det er gadeidrætsorganisationen GAME, der hvert år arrangerer GAME Finals, og side om side med de ypperste gadeatleter dystede børn og unge fra alle GAME zoner i udsatte boligområder over hele landet. 

I år foregik turneringen på GAME’s hjemmebane ved GAME Streetmekka på Enghavevej.

Blandt deltagere var børn og unge fra bl.a: Sønderborg, Odense, Herning, Aarhus, Aalborg, Næstved, Slagelse, Horsens, Ballerup, Skovlunde, Roskilde, Brøndby, Nørrebro, Frederiksberg.

Der blev dystet om guld og sølv ved DM i streetbasket, DM i breakdance og en gadefodboldturnering.
Se vinderbillederne her. Se billeder fra dagen her.

GAME zoner
Det er organisationen GAME, der hvert år afholder GAME Finals, hvor børn og unge fra 29 boligområder, som har trænet gadeidræt i hver sin lokale GAME zone, mødes i København. Til hverdag træner børnene og de unge i deres lokale GAME zone. Det er såkaldte åbne træninger i både gadefodbold, street basket, parkour street dance, hvor alle mellem 8 og 16 år kan deltage i træningerne. Det kræver ikke, at man tilmelder sig - alle børn, som er medlem af GAME kan dukke op og deltage. Det koster kun 50 kr. at blive medlem. Se mere på gamedenmark.org.

Unge lokale rollemodeller
GAME uddanner lokale unge fra boligområderne som GAME Playmakers. Uddannelsen ruster de unge til at drive de ugentlige træninger i street gadeidræt og gadekultur i GAME zonerne, og de fungerer som rollemodeller for de mindre børn. 

GAME's arbejde på gadeplan er støttet af Social- og IndenrigsministerietSundhedsministerietNordic SugarFaxe KondihummelSportmaster og Den Amerikanske Ambassade.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • event
  • breakdance
  • dm
  • gadefodbold
  • street dance
  • københavn
  • asfalt
  • StreetMekka
  • PlayMakers
  • street basket
  • gadeidræt

GAME er en gadeidrætsorganisation, som arrangerer åbne træninger i street basket, gadefodbold, dans og parkour i boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København. Det er unge frivillige, GAME Playmakers, der driver de lokale street events og træninger.

GAME arbejder også i Libanon. 

Kontakt

Ida Brix

Kommunikationschef +45 2628 6553