Pressemeddelelse -

​International sport og kultur konference til København

I denne weekend gæster 30 oplægsholdere og 250 deltagere fra hele verden GAME Streetmekka i København. Anledningen er konferencen MOVE, som er ’International Sport and Culture Association’s (ISCA’s) 20 års jubilæum. 

Sammen repræsenterer oplægsholdere og deltagere en bred vifte af sektorer, der deler et fælles mål: at engagere sig i partnerskaber og tværgående samarbejder, der motiverer flere til at blive fysisk aktive.

Inaktivitet er en tidsindstillet bombe
Studier verden over viser tendenser med stigende fysisk inaktivitet. Ifølge en ny rapport fra ISCA, ’The Economic Cost of Physical Inactivity in Europe’, koster inaktivitet de europæiske lande 80 mia. euro årligt. I Europa er én ud af fire voksne ikke aktive, og hele fire ud af fem unge er inaktive og derfor i risiko for forebyggelige sygdomme. Målet med konferencen er at afsøge potentialet for partnerskaber, forskning og innovative tilgange til fysisk aktiviteter og faciliteter for at få flere mennesker i bevægelse.

GAME Streetmekka
GAME Streetmekka er valgt som scenen for dette års MOVE konference, fordi det er en unik facilitet, som lykkes med at tiltrække unge, der generelt er karakteriseret ved en lav idrætsdeltagelse. GAME Streetmekka er et asfalteret gadeidrætshus i København, hvor brugere kan træne på egen hånd eller deltage i åbne træninger i gadeidræt. De unge i GAME Streetmekka tiltrækkes af gadeidrættens fleksibilitet og mangfoldighed, og i GAME bliver de en del af et fællesskab.

Fakta
MOVE 2015 konferencen er organiseret af International Sport and Culture Association (ISCA) med støtte fra DGISport Event DenmarkLokale og Anlægsfonden og Københavns Kommune

Se det fulde program og læs mere på konferencens officielle hjemmeside www.movecongress.com 

Mere om 'The Inactivity Time Bomb': inactivity-time-bomb.nowwemove.com

Mere om brugerundersøgelse af GAME Streetmekkas brugere: Fleksible idrætstilbud tiltrækker unge

Emner

  • Sport

Kategorier

  • game
  • StreetMekka
  • gadeidræt
  • international sport and culture association
  • isca

GAME er en gadeidrætsorganisation, som arrangerer åbne træninger i street basket, gadefodbold, dans og parkour i boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København. Det er unge frivillige, GAME Playmakers, der driver de lokale street events og træninger.

GAME arbejder også i Libanon. 

Kontakt

Ida Brix

Kommunikationschef +45 2628 6553