Pressemeddelelse -

Sæsonopstart i GAME Avedøre

Gadesæsonen 2016 skydes nu i gang i GAME Avedøre. Det betyder, at byens børn og unge nu kan bevæge sig på ud på asfalten for at dyrke idræt på gaden, tage del i streetkulturen og være med i fede turneringer og events. Det er unge, frivillige, baskettrænere fra Hvidovre Basketball, som i samarbejde med GAME får det hele til at ske i Avedøre.

Dagene bliver længere, vejret varmere og gaderne summer af liv. Sommeren er på vej, og det betyder, at GAME Avedøre nu kridter den rå asfalt op og starter træninger i street basket. I GAME Avedøre er trænerne lokale unge fra Hvidovre Basketball, der har valgt at bruge deres tid og talent på at drive gadeidræt for børn og unge i Avedøre i samarbejde med GAME. Bag samarbejdet står Niels E. Pedersen fra Fritidsbutikken.

GAME Zone Avedøre holder til på multibanen ved Avedøre Tværvej 91, og har fra 2. maj ugentlige træninger i street basket hver mandag kl. 17.30-19.00.

- De unge baskettalenter har glæder sig meget til at starte træningerne op. De ved godt, at mange af de lokale børn ikke finder vej ind i de etablerede foreninger og er stolte af at være med til at tilbyde et fællesskab til børnene på deres måde, fortæller Maria Amrani, som er programkoordinator på Playmakerprogrammet.

Alle børn og unge i alderen 8-16 er velkommen til at dukke op til træningerne. Man behøver ikke have gået til basket før. Man kan bare dukke op til træningerne, som er gratis. For 50 kr. kan man blive medlem af GAME og få en fed medlemsgave og muligheden for at komme med til GAME Finals i København til august.

Om GAME
GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og gadekultur. GAME driver ugentlige træninger i 30 udsatte boligområder rundt i hele landet samt i gadeidrætshuse i København og Esbjerg. Målet er at sænke tærsklen til idræt, så flere børn og unge kan være med.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • hvidovre basket
  • game
  • gadeidræt
  • street basket

Regions

  • Hvidovre Kommune

GAME er en gadeidrætsorganisation, som arrangerer åbne træninger i street basket, gadefodbold, dans og parkour i boligområder over hele Danmark samt i gadeidrætshuse i København og Esbjerg. Det er unge frivillige, GAME Playmakers, der driver de lokale street events og træninger.

GAME arbejder også i Libanon. 

Kontakt

Ida Brix

Kommunikationschef +45 2628 6553