Skip to main content

​Verdensstjerne i Vollsmose

Pressemeddelelse   •   Aug 06, 2015 12:36 CEST

En verdensstjerne vælter Vollsmose på fredag, når NBA legenden, Robert Horry, besøger gadeidrætsorganisationen GAME i Odense. Det foregår ved det populære Street GAME i Vollsmose, som byder på alt, hvad streetkulturen kan byde på.

Street GAME er en årlig fejring af asfalten og ud over et møde med NBA legenden og shows med det blærede Milwaukee Bucks dunke team ‘Rim Rockers’ byder Street GAME i Vollsmose på gadefodbold turnering, street basket-turnering med kvalifikation til DM, street art, chypher battle og non-stop dj til alle asfaltfans.

GAME i Vollsmose er drevet af unge GAME Playmakere, der er uddannet som gadeidrætsinstruktører og rollemodeller i det udsatte boligområde.

NBA stjernernes besøg i Vollsmose er optakt til en hel NBA 3X weekend, som afholdes af NBA i samarbejde med Odense&Co og Sport Event Denmark og som foregår på Havnepladsen i Odense den 8. og 9. august og som er den første NBA 3X turnering på dansk grund.

Se mere om NBA 3x eventen på nba3xodense.com/dk

Begge events er gratis.

Program Street GAME Vollsmose
14.30: DJ fyrer op for musikken
15.00-15.40: Træn med NBA legende Robert Horry inkl. mulighed for autograf
15.00- 16.30: Publikum konkurrencer
15.00-17.00: Workshop og chypher battle
15.00-16.30: Gadefodbold turnering
16.30-19.00: Street basket turnering
16.30-18.30: Street art workshop
16.30-18.30: Parkour Jam
18.30-19.00: Dunk show med Milwaukee Bucks 'Rim Rockers' dunk team

Robert Horry er syv-dobbelt NBA championship-vinder med Rockets, Lakers og Spurs, han måler 2.06 meter og har fået navnet 'Big Shot Rob' for hans 'clutch shooting’, dvs. afgørende skud i kampens slutning. Ved Street GAME i Vollsmose er der mulighed for at træne med Big Shot Rob, få en 2.06 meter høj selfie eller en autorgraf.
Video om legenden Robert Horry

Vinh og Murphy er frivillige instruktører i GAME Odense, såkaldte Playmakers. Sammen med resten af Playmakerne i Odense, står de for de ugentlige træninger i Vollsmose.

NBA 3X i Odense: Turneringen på havnen i Odense er en del af den verdensomspændende NBA street basket turnering, NBA 3X – det er ikke bare street basket – her er der også NBAs Dunk Show, hip hop DJs, NBA legende, maskot, det legendariske trofæ: LARRY O’BRIEN TROPHY, publikumskonkurrencer mm.

NBA Dunk Team: Milwaukee Buck Rim Rockers er det NBA Dunk Team, som besøger NBA 3X Odense. Milwaukee Buck Rim Rockers optræder til Bucks kampe med deres innovative og akrobatiske trampolin dunk shows og har gennem årenes løb sat flere vanvittige rekorder i Guinness World Records. Med flips, 360’s, vilde afleveringskombinationer og masser af hang time, vil Rim Rockers have dig på kanten af sædet.
Videosite med Rim Rockers 

GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at udbrede gadeidræt og gadekultur. GAME arrangerer træninger og turneringer i street basket, gadefodbold, dans og parkour i udsatte boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København. Det er unge frivillige GAME Playmakers der driver de lokale street events og træninger.

GAME er en gadeidrætsorganisation, som arrangerer åbne træninger i street basket, gadefodbold, dans og parkour i boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København. Det er unge frivillige, GAME Playmakers, der driver de lokale street events og træninger.

GAME arbejder også i Libanon. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy