Gå til indhold
Garmin VIRB® 360-graders kamera

Pressemeddelelse -

Garmin VIRB® 360-graders kamera

Med VIRB 360 bliver optagelsen automatisk stitched i op til 4K/30 fps (360-graders optagelse). Det forenkler kameraopsætningen, og færdige videoer kan nemt uploades til yderligere redigering eller deles med det samme. På grund af den indbyggede højfølsomme GPS og sensor-kompatibilitet giver VIRB 360 mulighed for at vise G-Metrix™ dataoverlejringer i en 360-graders situation3.

"Med Garmin VIRB 360 kan du genopleve og dele eventyret med venner og familie – fra alle vinkler," siger Dan Bartel fra Garmin. "Det vil sige at indfange det perfekte øjeblik eller finde den rigtige vinkel ikke længere er noget at bekymre sig om. Kameraets brugervenlighed og indbyggede funktioner giver en professionel optagelse uanset om brugeren er ekspert eller ej."

Garmin tilbyder gratis software via VIRB Mobile app2 og VIRB Edit2 software til computer. Med disse applikationer kan brugeren redigere, stabilisere, dele og tilføje forskellige dataoverlejringer i videooptagelser – funktioner der gør VIRB 360 unik, hvis du sammenligner med lignende produkter.

Kameraet leveres med et genopladeligt batteri, der har en batterielevetid på op til en time ved optagelse. Udover video kan VIRB 360 tage fotos i op til 15 megapixel opløsning (360 grader). De forskellige fototilstande omfatter stillbilleder, foto burst, time lapse og Travelapse™. Displayet, der er tydeligt selv i skarpt sollys, viser udover billeddata informationer som batteriniveau, hukommelseskapacitet og forskellige videoindstillinger. VIRB 360 understøtter trådløs forbindelse til Wi-Fi™, Bluetooth®, ANT+™ og NFC (ét tryk-forbindelse med Android™ -enheder).

Udover den fleksibilitet og de funktioner VIRB 360 byder på, er kameraet også kompatibelt med branche-ledende Virtual Reality headsets på markedet ved afspilning af videoer i VIRB Mobile app'en. Derudover er der mulighed for live-afspilning via den gratis VIRB Mobile app. Kameraet er kompatibelt med Apple® og Android-enheder og leveres med en unik tripod/holder. VIRB 360 bruger microSD hukommelseskort6 med op til 128 GB hukommelse (ekstraudstyr).

Vejledende udsalgspris DKK 6.699,-
Forventes på lager ultimo juni 2017.
Læs mere på http://virb.garmin.com/da-DK/

1 Læs mere på http://www.garmin.com/da-DK/legal/waterrating.
2 Stabilisering sættes op i VIRB Mobile app eller VIRB Edit computersoftware, videokomposition er kun muligt i kameraet.
3 Avancerede dataoverlejringer fra sensorer kræver redigering via VIRB Mobile app eller VIRB Edit software på computer, inden deling.
4 Stemmestyring er tilgængelig på engelsk, fransk, italiensk, tysk, spansk, svensk, japansk og mandarin.
5 Livestreaming er kun tilgængeligt via kompatible Apple-enheder.
6 Læs mere på www.garmin.com/VIRBcards for kompatibilitet.

Bemærk: Vi anbefaler at se 360-video i YouTube-app på en mobilenhed eller tablet, for at få den bedst mulige oplevelse. For at se interaktive YouTube-videoer på computeren kræves Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge.

Related links

Emner

Kategorier


Om Garmin International Inc. Garmin International Inc. er en underafdeling af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN), den globale leder inden for satellitnavigation.

Garmin blev grundlagt i 1989 af Gary Burrell og Dr. Min Kao og er i dag en af de mest erfarne udviklere og producenter af avanceret GPS-teknologi. Garmin designer, producerer, markedsfører og sælger navigations-, kommunikations- og informationsenheder og applikationer - hvoraf de fleste fungerer ved hjælp af GPS-teknologi. Garmins produkter er udviklet til at tjene bilister, brugere af mobile og trådløse platforme, sports- og friluftsudøvere, søfarts- og luftfartsektorerne samt OEM applikationer. Garmin Ltd. er etableret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og England. Virksomheden har mere end 8.500 medarbejdere i USA, Taiwan og Europa. Garmin beskæftiger flere end 1.000 ingeniører og sikrer således virksomhedens høje tekniske kompetence. Fra 1989 og frem til i dag har Garmin solgt flere end 100 millioner navigationsenheder på verdensplan. Garmin har været et profitabelt fortagende siden sin grundlæggelse. I Europa har Garmin kontorer i Southampton, München, Wurzburg, Paris, Barcelona, Milano, Lissabon, Graz, Bruxelles, Lohja og Skandinavien. I alle andre europæiske lande, distribuerer Garmin sine produkter via udvalgte importører, der også er ansvarlige for marketing, distribution, product management, mapping og forhandler- og kundesupport. Alle danske og nordiske forhandlere forsynes via Garmins eget logistikcenter i Allerød. For yderligere information, se her: http://www.garmin.com/dk/

Om fremadrettede udtalelser:

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn om Garmin Ltd. og dets virksomhed. Disse udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger. De fremadrettede begivenheder og omstændigheder, denne meddelelse omhandler, kan risikere ikke at forefalde og de faktiske resultater kan afvige væsentligt som følge af kendte og ukendte risikofaktorer og usikkerheder, som kan påvirke Garmin, herunder, men ikke begrænset til de risikofaktorer, der er anført i årsrapporten i formular 10-K, for året der sluttede den 31. december 2011, indgivet af Garmin til Securities and Exchange Commission (Kommissionens filnummer 0-31.983). En kopi af denne formular (10-K) er tilgængelig på www.garmin.com/aboutGarmin/invRelations/finReports.html. Ingen udsagn om fremtiden kan garanteres. I fremadrettede udsagn gælder kun pr. den dato, hvor de er fremsagt og Garmin påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn, hverken som følge af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde.

Kontakt

Christine Jæger

Christine Jæger

Pressekontakt Consumer Marketing Manager

Garmin Nordic Denmark

Vores mission

At være en varig virksomhed gennem udvikling af førsteklassesprodukter til brug inden for bilindustrien, luft- og skibsfart samt til udendørs- og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af vores kunders liv.

Vores vision

Vi vil være den globale leder på alle de markeder, vi er aktive på, og vores produkter skal være eftertragtede for deres overbevisende design, høje kvalitet og bedste værdi.

Vores værdier

Vores kultur er funderet på ærlighed, integritet og respekt for medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Alle vores medarbejdere sætter en ære i at betjene kunder og kolleger ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Garmin Nordic Denmark
Hejrevang 19
3450 Allerød
Denmark